Benfotiamin

Hvad benfotiamin er

Benfotiamin er en S-acyleret åben form af thiamin. Den blev udviklet i Japan i 1950'erne inden for en gruppe forbindelser kaldet allitiaminer, designet til at omgå thiamins begrænsede optagelse. I modsætning til thiaminhydrochlorid er benfotiamin fedtopløseligt, hvilket gør, at det passerer gennem tarmslimhinden på en anden måde.

Optagelse — og hvad det betyder

Thiaminoptagelsen i tarmen sker via transportører, som mætning begrænser, hvilket sætter en grænse for, hvor meget vandopløseligt thiamin der kan optages ved en given dosis. Benfotiamin passerer mere passivt og omdannes derefter til thiamin i vævet. Sammenlignende farmakokinetiske studier har vist højere blodniveauer af thiamin efter benfotiamin end efter tilsvarende dosis thiaminhydrochlorid.

Hvad der må siges

Da benfotiamin fungerer som en thiaminkilde, omfattes produkter, der bidrager med en betydelig mængde thiamin, af de EU-godkendte påstande, der gælder vitamin B1 — blandt andet normal energiomsætning, normal hjertefunktion, normal funktion i nervesystemet og normal psykologisk funktion. Forudsætningen er, at produktet indeholder mindst den mængde, der kræves for at blive betragtet som en kilde til vitaminet.

Påstandene gælder thiamin, ikke benfotiamin som sådan. Der findes ingen separat godkendt påstand, der ville begrunde, at benfotiamin gør noget ud over at forsyne kroppen med thiamin.

Referenceværdi

Det næringsmæssige referenceværd for thiamin i EU er 1,1 mg per dag.