Karnosin
Karnosin er en dipeptid af beta-alanin og L-histidin, der forekommer naturligt i skeletmuskulatur og hjernevæv. Indholdet i musklerne styres primært af tilgængeligheden af beta-alanin, hvilket er grunden til, at beta-alanin og ikke karnosin er det almindelige kosttilskud inden for sport.
Karnosin i vores ingredienshub
Sammenlign former, mængder og priser fra vores eget katalog — unikke produktdata, ikke en generisk ordbogsside.
Åbn ingredienshub →Hvad karnosin er
Karnosin er en dipeptid — to aminosyrer forbundet — bestående af beta-alanin og L-histidin. Den blev opdaget i muskelvæv i begyndelsen af 1900-tallet af den russiske kemiker Vladimir Gulevitj. Koncentrationen er højest i hurtige muskelfibre og i visse dele af hjernen, og er generelt højere hos personer med meget muskelmasse.
Hvorfor beta-alanin oftere sælges end karnosin
Dette er det mest praktisk relevante punkt. Karnosin, der tages oralt, nedbrydes i stor grad af enzymet karnosinas i blodet og tarmhinden, til sine to bestanddele. Musklen opbygger derefter karnosin igen, og den begrænsende faktor i denne opbygning er beta-alanin — histidin findes normalt i overskud.
Konsekvensen er, at beta-alanin er den mere direkte vej til at øge muskelkarnosin, hvilket også er, hvad idrætsforskningen har fokuseret på. Karnosin som kosttilskud motiveres derfor oftere med andre argumenter end muskelindhold.
Zinkkarnosin er noget andet
Zink-L-karnosin, kendt som polaprezink i Japan, er en chelatering mellem zink og karnosin og behandles i litteraturen som en egen substans med sin egen anvendelse. Det er altså ikke udskifteligt med karnosin i en sammenligning.
Forskningsstatus
Karnosin er blevet undersøgt for sine kemiske egenskaber, blandt andet evnen til at binde reaktive karbonylforbindelser. Der findes præklinisk litteratur inden for flere områder og et mindre antal humanstudier. Der findes ingen EU-godkendt sundhedsanprisning for karnosin.
