Probiotika

Hvad er probiotika?

Probiotika defineres af WHO som "levende mikroorganismer, der, når de indtages i tilstrækkelige mængder, giver sundhedsmæssige fordele for værten". Det handler om specifikke stammer af bakterier og gær, som naturligt findes i en sund tarm.

Hvordan fungerer probiotika?

Den tarmflora (mikrobiomet) består af billioner af mikroorganismer, der spiller en central rolle for helbredet. Probiotika virker ved at:

• Konkurrere ud skadelige bakterier — Probiotiske bakterier konkurrerer om plads og næring, hvilket reducerer pladsen for patogener.
• Styrke tarmbarrieren — De stimulerer produktionen af mucus og tight junction-proteiner, som forhindrer skadelige stoffer i at lække gennem tarmvæggen.
• Modulere immunforsvaret — Cirka 70% af immunforsvaret sidder i tarmen. Probiotika kommunikerer med immunceller og kan styrke kroppens forsvar.
• Produktion af vitaminer og kortkædede fedtsyrer — Probiotiske bakterier producerer blandt andet vitamin K, B12 og butyrat.

Almindelige probiotiske stammer

• Lactobacillus acidophilus — En af de mest studerede stammer. Understøtter fordøjelsen og kan hjælpe ved laktoseintolerance.
• Lactobacillus rhamnosus GG — Vel dokumenteret til at forebygge diarré og understøtte immunforsvaret hos børn.
• Bifidobacterium lactis — Understøtter tarmhelse og immunfunktion. Almindelig i mejeriprodukter.
• Saccharomyces boulardii — En probiotisk gær, der er effektiv mod diarré forårsaget af antibiotika og rejsediarré.

Videnskabeligt understøttede fordele

IBS og fordøjelsesproblemer

Probiotika har vist positiv effekt ved irritabel tarm (IBS), med mindsket oppustethed, smerte og forbedret afføringsfrekvens.

Antibiotikarelateret diarré

Der er stærk videnskabelig evidens for, at probiotika kan reducere risikoen for diarré under og efter antibiotikabehandling.

Immunforsvar

Regelmæssigt indtag af probiotika er blevet forbundet med færre og kortere forkølelser, især i vinterhalvåret.

Dosering

Probiotika måles i CFU (colony forming units). Anbefalingerne varierer:

• Generel tarmhelse: 1-10 milliarder CFU per dag
• Efter antibiotika: 10-20 milliarder CFU per dag
• IBS: 10-50 milliarder CFU per dag

Prebiotika vs probiotika

Prebiotika er fibre, som ikke kan nedbrydes af menneskets enzymer, men som fungerer som mad til de gode tarmbakterier. Eksempler inkluderer inulin, FOS og resistent stivelse. At kombinere probiotika med prebiotika (synbiotika) kan give bedre resultater.