Spring til indhold

E-vitamin i kosten: indtag og forskning

Udgivet · Automatisk kildekontrolleret · Af Tigoo redaktionSupplements

Kort svar

En international oversigt konkluderer, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ser ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Et cubansk studie anslog det gennemsnitlige indtag blandt de undersøgte voksne til 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter om dagen. Dette gruppegennemsnit er ikke en individuel måling.

Hurtige fakta

  • En international oversigt sammenligner referenceværdier fra seksten lande og organisationer. Kilde
  • Referenceværdierne varierer både i størrelse og i den metode, de er udledt med. Kilde
  • Det cubanske studie rapporterede et gennemsnit på 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter om dagen. Kilde
  • De fremlagte studieresultater udpeger ikke bestemte fødevarer som de vigtigste kilder til E-vitamin. Kilde
E-vitamin i kosten: indtag og forskning

Hvad er E-vitamin fra kosten?

E-vitamin fra kosten er det E-vitamin, man får gennem mad og drikke. I forskning i kostindtag angives mængden undertiden i α-tokoferolækvivalenter. En oversigt over internationale referenceværdier for næringsstoffer beskriver E-vitamin som et essentielt fedtopløseligt vitamin. Organisationer vurderer dog ikke det nødvendige indtag på præcis samme måde: Lande og internationale organisationer bruger hverken alle de samme værdier eller den samme metode til at udlede dem. Den internationale oversigt over referenceværdier understreger dermed, at E-vitaminindtag fra kosten ikke kan sammenfattes i ét universelt tal.

Forskerne påpeger, at der er usikkerhed om egnede mål for E-vitaminstatus og om symptomer på utilstrækkeligt indtag. Det gør det vanskeligt at fastsætte referenceværdier for indtag. Nogle organisationer har ikke fastsat en referenceværdi, mens andre har brugt forskellige udgangspunkter. Mange værdier bygger på observerede indtag i befolkningsgrupper og betegnes som et tilstrækkeligt indtag. Ifølge oversigten kan denne tilgang muligvis overvurdere behovet. De forskellige referenceværdier kan derfor ikke uden videre sidestilles. Forfatterne gennemgår disse forskelle og usikkerheder.

Forskning i en befolkningsgruppes indtag af E-vitamin fortæller heller ikke automatisk, hvor meget E-vitamin den enkelte får eller har behov for. Et Total Diet Study i Cuba kombinerede kostoplysninger med laboratorieanalyser af fødevarer, sådan som de blev spist. Studiet anslog et gennemsnitligt dagligt indtag på 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter hos voksne. Det er et gennemsnit for den undersøgte gruppe, ikke en måling af hver enkelt persons indtag. Forfatterne advarer om, at sådanne gruppegennemsnit ikke i sig selv fastslår den enkeltes ernæringsstatus eller forekomsten af utilstrækkeligt indtag. Det cubanske Total Diet Study er derfor et eksempel på, hvordan E-vitaminindtag fra kosten kan undersøges, ikke et personligt måltal.

I en generel forklaring om E-vitamin fra kosten er denne skelnen særlig vigtig: Kostindtag kan måles og beregnes som et gennemsnit, mens referenceværdier afhænger af den valgte metode og de tilgængelige data. Den internationale oversigt konkluderer, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ser ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Konklusionen stammer fra oversigten over referenceværdier og er ikke en individuel vurdering af en persons kost. Forfatterne sætter konklusionen i relation til usikkerheden om de tilgængelige data.

E-vitamin i fødevarer

Kosten er en vigtig kilde til E-vitamin. En oversigt over internationale referenceværdier for næringsstoffer beskriver, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud kan være tilstrækkelig til et passende indtag af E-vitamin. Forfatterne tager dog et forbehold: Den tilgængelige viden om E-vitamin og grundlaget for anbefalede indtag er ikke entydige. Forskellige lande og organisationer anvender forskellige referenceværdier og metoder til at udlede dem. Den internationale oversigt fra 2026 giver derfor ikke en fast liste over fødevarer, der sikrer alle tilstrækkeligt E-vitamin. Den handler primært om, hvordan vejledende værdier for indtag fastsættes.

Denne skelnen er relevant, når man søger oplysninger om E-vitamin i kosten. En generel konklusion om en afbalanceret, plantebaseret kost fortæller ikke automatisk, hvor meget E-vitamin en bestemt person får gennem kosten. Det faktiske indtag afhænger af, hvilke fødevarer personen spiser, og i hvilke mængder. Oversigten fastslår desuden, at referenceværdierne varierer internationalt, og at nogle organisationer ikke har fastsat en specifik værdi på grund af usikkerhed i de tilgængelige data. Oversigtens forfattere nævner kompensation for daglige tab, under hensyntagen til biotilgængeligheden, som et muligt grundlag for at udlede en referenceværdi.

Hvad siger koststudier om kilder til E-vitamin?

Et Total Diet Study fra Cuba undersøgte det gennemsnitlige daglige indtag af forskellige vitaminer og de vigtigste fødevarekilder til dem blandt voksne. For E-vitamin rapporterede studiet et gennemsnitligt indtag på 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter om dagen. Forskerne sammenlignede resultatet med den referenceværdi, de brugte i deres studie. Studiet beskriver målemetoden og det gennemsnitlige indtag, men de fremlagte resultater udpeger ikke bestemte fødevarer som de vigtigste kilder til E-vitamin.

Studiet undersøgte fødevarer, som deltagerne havde spist, og analyserede vitaminkoncentrationerne i tilberedt mad. Derefter blev det gennemsnitlige indtag anslået ved at kombinere disse koncentrationer med det gennemsnitlige fødevareforbrug. Det giver oplysninger om den undersøgte gruppe, men den rapporterede gennemsnitsværdi fortæller ikke, hvor meget E-vitamin den enkelte deltager fik. Forfatterne gør også opmærksom på, at sådanne gennemsnit ikke i sig selv fastslår, om den enkeltes indtag er tilstrækkeligt, eller hvor udbredt et utilstrækkeligt indtag er.

E-vitamin i kosten: Hvad kan man udlede af disse kilder?

  • En international oversigt beskriver en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud som tilstrækkelig til et passende indtag af E-vitamin. Oversigten fra 2026 understreger samtidig, at grundlaget for referenceværdier for indtag er usikkert og varierer internationalt.

  • Et koststudie kan anslå det gennemsnitlige indtag af E-vitamin i en undersøgt gruppe, men gennemsnittet er ikke det samme som hver enkelt persons indtag. Det cubanske Total Diet Study gør denne forskel tydelig.

  • De fremlagte resultater fra studiet udpeger ikke bestemte fødevarer som de vigtigste kilder til E-vitamin. På grundlag af disse kilder kan man derfor ikke opstille en underbygget liste eller rangordning over sådanne fødevarer. De rapporterede resultater indeholder et gennemsnitligt indtag, men ingen specifikke kilder til E-vitamin.

Indtag og referenceværdier

En referenceværdi for E-vitamin er ikke ét universelt, fast tal. De værdier, som lande og internationale organisationer bruger, varierer både i størrelse og i den måde, de er udledt på. En oversigt fra 2026 sammenlignede referenceværdier fra seksten lande og internationale organisationer og fandt forskelle på begge områder. Nogle organisationer fastsatte ingen referenceværdi, fordi de tilgængelige data er usikre. Den internationale oversigt fra 2026 understreger dermed, at ét tal ikke uden videre kan præsenteres som den globale norm.

Forskellene hænger sammen med det begrænsede videnskabelige grundlag for at fastlægge behovet. Ifølge samme oversigt mangler der tilstrækkeligt pålidelige indikatorer til at fastslå E-vitaminstatus og tydelige symptomer, som gør det muligt at genkende et utilstrækkeligt indtag. Uden sådanne mål er det vanskeligt at bestemme præcist, hvor meget E-vitamin en person har behov for. Organisationerne bruger derfor ikke alle den samme tilgang og når ikke nødvendigvis frem til det samme resultat. Forfatterne gennemgår forskellene i både data og metoder til at udlede værdierne.

Hvorfor værdierne varierer

Nogle af referenceværdierne bygger på oplysninger om indtaget i grupper af mennesker. Resultatet angives ofte som et tilstrækkeligt indtag: en værdi udledt af observerede indtag, ikke af et præcist fastlagt individuelt behov. Oversigten bemærker, at denne fremgangsmåde muligvis kan overvurdere behovet. Andre organisationer har baseret deres værdier på en grænseværdi for E-vitamin i blodplasma eller på den mængde, der er nødvendig for at beskytte flerumættede fedtsyrer mod oxidation. Det er forskellige udgangspunkter, så resultaterne kan ikke sidestilles direkte. Sammenligningen af seksten referenceværdier beskriver disse forskellige tilgange.

Grundlaget er altså heller ikke det samme for hver værdi. En forskel mellem to retningslinjer betyder ikke automatisk, at den ene organisation har begået en fejl: Metoden og de data, den bygger på, kan være forskellige. Samtidig er det vigtigt ikke at skjule usikkerheden bag et tal, der ser præcist ud. Den tilgængelige oversigt fastslår, at den nuværende viden om E-vitamin ikke gør det muligt at udlede behovet entydigt. Ifølge forfatterne er referenceværdierne ikke ensartede, hverken i deres absolutte størrelse eller i den måde, de er udledt på.

Hvad siger det om E-vitamin i kosten?

Referenceværdier hjælper med at beskrive og sammenligne indtag, men deres betydning afhænger af metoden og sammenhængen. En gruppes gennemsnitlige indtag fortæller for eksempel ikke, hvor meget hver enkelt person får. I et Total Diet Study blandt 450 voksne i Cuba blev det gennemsnitlige indtag af E-vitamin anslået til 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter om dagen. Resultatet blev sammenlignet med en referenceværdi, som blev brugt i studiet. Forskerne advarede om, at et gruppegennemsnit ikke fastslår den enkeltes ernæringsstatus eller forekomsten af utilstrækkeligt indtag. Det cubanske studie beskriver både beregningen og begrænsningerne ved sammenligningen.

Tallet er derfor ikke en universel anbefaling og kan ikke uden videre overføres til andre lande eller til en enkelt persons kost på en bestemt dag. Studiet undersøgte en bestemt voksenbefolkning i Cuba og anvendte sit eget undersøgelsesdesign med kostinterviews og laboratorieanalyser af fødevarer. Resultaterne illustrerer, hvordan forskning i indtag foregår, men erstatter ikke nationale kostråd. Forskerne angiver, at der er behov for yderligere vurdering af sædvanlige indtag og ernæringsbiomarkører.

E-vitamin og Voedingscentrum

Den, der søger efter »E-vitamin Voedingscentrum«, vil ofte vide, hvilken daglig mængde der anvendes i Nederlandene. De tilgængelige kilder til denne artikel indeholder dog ingen nederlandsk referenceværdi fra Voedingscentrum. Derfor kan der ikke her tilskrives organisationen et bestemt nederlandsk tal. Den internationale oversigt viser, hvorfor referenceværdier kan variere mellem institutioner: Dataene er usikre, og metoderne til at udlede værdierne er forskellige. Oversigten gennemgår denne internationale variation, men de fremlagte oplysninger indeholder ingen nederlandsk værdi fra Voedingscentrum.

Når man fortolker oplysninger om E-vitamin i kosten, er det især vigtigt, at en referenceværdi er et hjælpemiddel, ikke en præcis måling af en persons individuelle behov. Den internationale oversigt konkluderer, at kompensation for daglige tab under hensyntagen til biotilgængeligheden kan være et muligt grundlag for at udlede en referenceværdi. Forfatterne angiver desuden, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ser ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Den konklusion skal ses sammen med deres forbehold om, at den tilgængelige viden og de tilgængelige indikatorer fortsat er usikre. Begge pointer indgår i oversigtens konklusion.

Når man læser tal om E-vitamin, er det derfor fornuftigt at se på tre forhold: hvilken befolkning værdien gælder for, hvilken metode der er brugt, og om tallet er en individuel retningslinje eller et gennemsnit fra et studie. Disse oplysninger hjælper med at undgå at behandle tal fra forskellige kilder som udskiftelige. Den internationale sammenligning og de cubanske data om indtag viser på hver deres måde, hvorfor et tals oprindelse og begrænsninger har betydning.

Hvad forskning i kostindtag viser

En Total Diet Study sætter kostindtag i forbindelse med analyser af fødevarer, sådan som de spises. I den første cubanske undersøgelse af denne type indsamlede forskere oplysninger om, hvad 450 voksne fra det vestlige, centrale og østlige Cuba havde spist inden for 24 timer. Oplysningerne blev indsamlet mellem oktober 2020 og marts 2021. Fødevarerne blev inddelt i grupper, tilberedt, som de typisk spises, og analyseret. Derefter brugte forskerne de målte vitaminkoncentrationer og det gennemsnitlige fødevareforbrug til at anslå det daglige indtag. Publikationen om den cubanske Total Diet Study angiver et anslået gennemsnitligt indtag af E-vitamin på 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter om dagen.

Dette gennemsnit svarede til 68 % af den referenceværdi, som forskerne sammenlignede indtaget med. Procenttallet beskriver altså forholdet mellem gruppens gennemsnit og den referenceværdi, der blev brugt i undersøgelsen. Det er ikke en måling af hver enkelt persons indtag og siger ikke i sig selv, hvor mange deltagere der fik tilstrækkeligt E-vitamin. Det fastslår heller ikke, hvor stor en del af deltagerne der havde mangel: Undersøgelsen angiver, at sådanne gruppegennemsnit ikke kan fastslå, om den enkeltes indtag er tilstrækkeligt, eller hvor udbredt mangel er. Undersøgelsens forfattere peger på, at yderligere forskning i sædvanlige indtag og ernæringsbiomarkører er nødvendig for en mere fuldstændig vurdering.

Hvad betyder 68 % af en referenceværdi?

Tallet hjælper med at sammenligne det gennemsnitlige indtag i denne cubanske stikprøve med den valgte ernæringsmæssige referenceværdi. Det siger ikke noget om hver enkelt deltager. Et gruppegennemsnit kan ikke vise, hvordan indtagene er fordelt i gruppen, og en sammenligning med en referenceværdi er ikke det samme som at fastslå den enkeltes ernæringstilstand. Forskerne påpeger udtrykkeligt, at deres gennemsnitsestimater ikke fastslår, om den enkeltes indtag er tilstrækkeligt, eller hvor udbredt mangel er. Publikationen om undersøgelsen beskriver derfor resultaterne som befolkningsgennemsnit.

Selve referenceværdien kræver også kontekst. En gennemgang af internationale ernæringsmæssige referenceværdier for E-vitamin viser, at lande og organisationer er forskellige både med hensyn til de fastsatte værdier og måden, de er udledt på. Nogle organisationer har på grund af usikkerhed ikke fastsat nogen referenceværdi; andre bygger deres tilgang på forskellige data og forudsætninger. Den internationale gennemgang af referenceværdier understreger, at grundlaget for E-vitamin er forbundet med udfordringer, blandt andet fordi der mangler pålidelige markører for vitaminstatus og symptomer på utilstrækkeligt indtag. En procentdel i forhold til én referenceværdi er derfor ikke et universelt mål, som uden yderligere kontekst kan anvendes på andre lande eller personer.

Hvad siger undersøgelsen om E-vitamin i kosten?

De cubanske resultater giver et estimat for det gennemsnitlige indtag blandt de undersøgte voksne, baseret på oplysninger om deres kost og laboratorieanalyser af fødevarer. De er relevante som beskrivelse af den undersøgte befolkning og den valgte metode. De giver ikke et præcist estimat for hver deltagers indtag og viser ikke, at resultatet er det samme for mennesker i andre lande. Undersøgelsen angiver desuden, at der er behov for yderligere vurdering af fordelingen af sædvanlige indtag og af biomarkører.

På et spørgsmål som »Får jeg personligt nok E-vitamin gennem kosten?« giver dette gruppegennemsnit altså ikke et individuelt svar. Undersøgelsen viser, hvordan forskere kan anslå et gennemsnitligt kostindtag og sammenligne det med en referenceværdi; dette ene resultat for en befolkning er ikke tilstrækkeligt til at vurdere den enkeltes situation. Den nævnte procentdel skal også læses i sammenhæng med den cubanske undersøgelse, den undersøgte gruppe og den referenceværdi, forskerne anvendte.

Hvordan referenceværdierne fastsættes

En referenceværdi for E-vitamin er ikke blot en mængde, som kan aflæses direkte ud fra ét entydigt mål i kroppen. Ifølge en international gennemgang er den videnskabelige viden om dette fedtopløselige vitamin endnu ikke entydig. Forskerne peger på, at der mangler overbevisende mål til at fastslå E-vitaminstatus og genkendelige symptomer, der tyder på utilstrækkeligt indtag. Derfor er det vanskeligt præcist at fastslå, hvilket indtag der bør danne udgangspunkt for en kostanbefaling. Gennemgangen fra 2026 sammenligner referenceværdier fra seksten lande og internationale organisationer og viser, at både værdierne og måderne, de er udledt på, varierer.

Hvorfor findes der forskellige udgangspunkter?

Når der ikke findes et direkte mål for, om man får tilstrækkeligt E-vitamin, må forskerne vælge, hvilke tilgængelige data eller antagelser der skal veje tungest. Organisationerne har ikke alle valgt samme tilgang. Nogle har ikke fastsat nogen referenceværdi, fordi de tilgængelige data blev anset for at være for usikre. Andre har brugt en grænseværdi for E-vitamin i blodplasma. En sådan plasmagrænse er ét muligt grundlag for en anbefaling, men gennemgangen beskriver ikke en universel grænse, som alle organisationer bruger. Sammenligningen af internationale referenceværdier gør det klart, at den valgte metode er med til at afgøre, hvordan en anbefaling udformes.

En anden tilgang ser på den mængde E-vitamin, der er nødvendig for at beskytte flerumættede fedtsyrer mod oxidation. Dette er også et valgt beregningsmæssigt udgangspunkt, ikke en metode, der anvendes ens i alle anbefalinger. De forskellige udgangspunkter gør det sværere at sammenligne værdier fra forskellige lande direkte: Bag sammenlignelige betegnelser for anbefalinger kan der ligge forskellige metoder til at udlede værdierne. Ifølge gennemgangen er anbefalingerne derfor ikke kun forskellige i deres absolutte størrelse, men også i det begreb, de er fastsat ud fra.

Referenceværdier baseret på befolkningens indtag

Mange organisationer baserer deres værdi på data om indtaget i en befolkning og angiver den som et tilstrækkeligt indtag. En sådan værdi bygger altså på observerede kostdata, ikke nødvendigvis på en fastslået grænse mellem tilstrækkeligt og utilstrækkeligt indtag for hvert enkelt menneske. Forskerne advarer desuden om, at denne tilgang muligvis kan overvurdere behovet for E-vitamin. Et befolkningsgennemsnit eller en værdi for tilstrækkeligt indtag er derfor ikke automatisk et præcist mål for den enkeltes behov. Den internationale gennemgang nævner usikkerheden i dataene som en vigtig årsag til forskellene mellem anbefalingerne.

Forfatterne drøfter kompensation for daglige tab som et muligt grundlag for fremtidig udledning af værdier, hvor der også tages højde for biotilgængeligheden. Det er gennemgangens konklusion om mulige udgangspunkter; den fjerner ikke den eksisterende usikkerhed om mål for vitaminstatus og symptomer. Forskerne oplyser desuden, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud synes at være tilstrækkelig til at sikre en tilstrækkelig tilførsel af E-vitamin. Denne konklusion findes i gennemgangen fra 2026 og er ikke en individuel vurdering af en persons indtag.

Hvad betyder det for E-vitamin fra kosten?

Referenceværdier er tænkt som ernæringsmæssige retningslinjer, men måden, de fastsættes på for E-vitamin, varierer. Når man læser et tal, er det derfor relevant at vide, om det bygger på en plasmagrænse, beskyttelse mod oxidation eller data om en befolknings indtag. Ifølge gennemgangen anvendes ingen af disse udgangspunkter på samme måde af alle organisationer. Sammenligningen af seksten lande og internationale organisationer understreger, at både den valgte metode og usikkerheden i den tilgængelige dokumentation spiller en rolle for den endelige referenceværdi.

Hvad man ikke kan udlede af de tilgængelige data

Oplysninger om E-vitamin i kosten kan hjælpe med at beskrive kostmønstre, men siger ikke i sig selv, hvor meget E-vitamin én person har brug for. Et gennemsnitligt indtag i en gruppe beviser heller ikke, at hvert gruppemedlems indtag er tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt ikke at udlede mere af oplysninger om fødevarer, kostmønstre og gennemsnit, end de faktisk viser.

Intet fastslået individuelt behov

De tilgængelige data giver ikke grundlag for at fastslå ét personligt behov for E-vitamin, som gælder for alle. Internationale referenceværdier varierer både i størrelse og i måden, de er udledt på. Ifølge en gennemgang af værdier fra seksten lande og internationale organisationer hænger denne variation sammen med usikkerhed i dataene. Forfatterne peger blandt andet på manglen på velunderbyggede markører for E-vitaminstatus og symptomer, der viser et utilstrækkeligt indtag. Nogle organisationer har derfor ikke fastsat nogen referenceværdi; andre bruger forskellige udgangspunkter. Gennemgangen af internationale referenceværdier

Det betyder ikke, at en referenceværdi automatisk afspejler læserens personlige behov. Værdierne er udledt ved hjælp af forskellige metoder og begreber. Gennemgangen nævner desuden, at referenceværdier baseret på gruppers indtag muligvis kan overvurdere behovet. Det er et forbehold ved udledningen af sådanne værdier, ikke en personlig beregning af, hvor meget en person har brug for. Gennemgangen af metoder og usikkerheder

Ingen diagnose på baggrund af kostoplysninger

En oversigt over, hvad en person spiser, eller en generel beskrivelse af kilder til E-vitamin i kosten stiller ikke en diagnose. Kilderne her giver ingen metode, hvormed en kostoversigt i sig selv kan afgøre, om en bestemt person har mangel. Den internationale gennemgang fremhæver netop, at der mangler egnede markører for vitaminstatus og genkendelige symptomer på utilstrækkeligt indtag. Oplysningerne i denne artikel kan derfor ikke bruges til at fastslå, om en person får tilstrækkeligt E-vitamin, eller om der er tale om mangel. Gennemgangen af manglende markører og symptomer

En beregning af, hvor meget E-vitamin en person spiser på én dag, er heller ikke uden videre det samme som en fastslåelse af personens ernæringstilstand. De tilgængelige kilder giver ikke en individuel vurdering baseret på en persons kostmønster. De giver heller ikke en diagnose eller en personlig anbefaling om et bestemt indtag.

Et gruppegennemsnit er ikke et individuelt resultat

En cubansk Total Diet Study anslog det gennemsnitlige daglige indtag af E-vitamin blandt voksne i den undersøgte gruppe til 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter. I undersøgelsen blev dette gennemsnit sammenlignet med den referenceværdi, forskerne brugte. Forfatterne understreger dog udtrykkeligt, at gennemsnitsværdierne ikke fastslår, om de enkelte deltagere fik tilstrækkeligt E-vitamin, og heller ikke viser, hvor mange der havde mangel. Ifølge dem kræver sådanne konklusioner yderligere vurdering af fordelingen af sædvanlige indtag og ernæringsbiomarkører. Den cubanske Total Diet Study

Den forskel er vigtig, når man læser tal om kost: Et gennemsnit beskriver den undersøgte gruppe som helhed. Det viser ikke, hvordan indtagene var fordelt mellem deltagerne, og fortæller derfor ikke, om en bestemt deltager lå over eller under en referenceværdi. Undersøgelsen handler desuden om voksne i Cuba. Gruppegennemsnittet kan derfor ikke læses som en måling af en enkelt læsers indtag. Undersøgelsens opbygning og begrænsninger

Ingen konklusion om et personligt sundhedsmæssigt udfald

Kostdata og referenceværdier fastslår ikke i sig selv, hvilket sundhedsmæssigt udfald en person vil opleve. De nævnte undersøgelser beskriver usikkerheder ved udledningen af referenceværdier og gennemsnitlige indtag på gruppeniveau; de giver ingen individuel prognose. Et tal fra en gruppeundersøgelse kan derfor ikke bruges til at udlede et sundhedsmæssigt udfald for én person. Gennemgangen af referenceværdier Total Diet Study

Den mest omhyggelige læsning er derfor begrænset: De tilgængelige data kan bruges til at beskrive, hvordan referenceværdier bliver til, og hvad det gennemsnitlige indtag var i en bestemt gruppe. De fastslår ikke et individuelt behov, en diagnose eller et personligt sundhedsmæssigt udfald.

Praktisk fortolkning af E-vitamin i kosten

De tilgængelige resultater giver ikke et universelt svar på, hvor meget E-vitamin alle har brug for gennem kosten. En gennemgang af referenceværdier fra seksten lande og internationale organisationer viser, at værdierne og de metoder, de er fastsat efter, varierer. Forfatterne påpeger, at der mangler data om pålidelige mål for E-vitaminstatus og symptomer på utilstrækkeligt indtag, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte ernæringsmæssige referenceværdier. Den internationale gennemgang fra 2026 konkluderer, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ser ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Det er en generel konklusion fra gennemgangen, ikke en garanti for den enkeltes indtag eller ernæringsstatus.

En særskilt undersøgelse giver en anden type information: et estimat af det gennemsnitlige E-vitaminindtag blandt voksne i Cuba. Forskerne kombinerede kostdata med laboratorieanalyser af fødevarer og rapporterede et gennemsnit på 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter om dagen. Resultatet blev sammenlignet med den referenceværdi, der blev brugt i undersøgelsen; det gennemsnitlige indtag svarede til 68% af denne referenceværdi. Den cubanske Total Diet Study understreger, at sådanne gruppegennemsnit ikke viser, om de enkelte deltagere fik tilstrækkeligt, eller hvor mange der muligvis havde et utilstrækkeligt indtag.

De to resultater er altså ikke direkte modstridende. Den internationale gennemgang sammenfatter forskellige referenceværdier og usikkerhederne ved fastsættelsen af dem. Den cubanske undersøgelse beskriver et målt gruppegennemsnit inden for et bestemt undersøgelsesdesign og sammenligner det med en valgt referenceværdi. Undersøgelserne besvarer dermed forskellige spørgsmål: Den ene beskriver, hvordan ernæringsmæssige referenceværdier fastsættes, og hvad en afbalanceret, plantebaseret kost ifølge forfatterne kan betyde; den anden rapporterer et gennemsnit for de undersøgte voksne i Cuba.

For den praktiske fortolkning er især denne afgrænsning vigtig. Tallet fra Cuba er ikke en personlig måling og kan ikke uden videre anvendes på mennesker i andre lande eller på en anden gruppe. Undersøgelsen viser heller ikke, at gruppegennemsnittet afspejler den enkeltes indtag. Forfatterne mener, at der er behov for yderligere vurdering af fordelingen af sædvanlige indtag og af ernæringsbiomarkører for bedre at kunne undersøge ernæringsstatus. Undersøgelsen beskriver selv disse begrænsninger.

Konklusionen fra den internationale gennemgang skal også holdes inden for sin egen rækkevidde. Forfatterne anfører, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ser ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Gennemgangen understreger desuden, at referenceværdier varierer internationalt, og at den tilgængelige viden om fastsættelsen af dem er behæftet med usikkerhed. Gennemgangen beskriver disse forskelle og usikkerheder.

Hvad siger disse kilder om E-vitamin i kosten?

Den, der søger efter »E-vitamin i kosten«, bør derfor læse disse kilder som generel baggrundsviden, ikke som personlig kostvejledning. Gennemgangen giver en forsigtig konklusion om en afbalanceret, plantebaseret kost; undersøgelsen fra Cuba viser, hvordan et gennemsnitligt indtag blev estimeret i én undersøgt gruppe. Tilsammen fastslår de ikke en universel mængde og gør det ikke muligt at vurdere den enkeltes kost.

Den vigtigste praktiske fortolkning er derfor fortsat beskeden: Ifølge den internationale gennemgang ser en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Den cubanske undersøgelse rapporterer desuden et gruppegennemsnit, der lå lavere end den referenceværdi, der blev brugt i undersøgelsen, men forfatterne advarer om, at dette ikke fastslår, om den enkeltes indtag er tilstrækkeligt, eller hvor udbredt et utilstrækkeligt indtag er. Den internationale gennemgang og den cubanske Total Diet Study danner dermed grundlag for en nuanceret afslutning: Resultater skal fortolkes i den sammenhæng, de er fremkommet i.

Sikkerhed og forsigtighed

Gruppegennemsnit og referenceværdier giver ikke en individuel vurdering af E-vitaminindtaget. Det cubanske studie advarer om, at dets gennemsnit ikke i sig selv fastslår, om den enkeltes indtag er tilstrækkeligt, eller hvor udbredt utilstrækkeligt indtag er. Kilde

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder E-vitamin fra kosten?

Artiklen bruger udtrykket om E-vitamin, man får gennem mad og drikke. Det cubanske studie angav det anslåede indtag i α-tokoferolækvivalenter. Kilde

Hvad konkluderer den internationale oversigt om kosten?

Forfatterne konkluderer, at en afbalanceret, plantebaseret kost uden kosttilskud ser ud til at være tilstrækkelig til en passende E-vitaminforsyning. Kilde

Hvor stort et gennemsnitligt indtag af E-vitamin blev målt i det cubanske studie?

Studiet anslog det gennemsnitlige daglige indtag blandt de undersøgte voksne til 6,8 mg α-tokoferolækvivalenter. Kilde

Er det cubanske gennemsnit en personlig retningslinje?

Nej. Det er et gruppegennemsnit fra et bestemt studie og fastslår ikke, hvor meget E-vitamin den enkelte deltager fik. Kilde

Hvorfor varierer referenceværdierne?

Ifølge den internationale oversigt bruger organisationerne forskellige data og metoder. Nogle fastsatte ingen referenceværdi på grund af usikkerhed i de tilgængelige data. Kilde

Nævner de fremlagte resultater bestemte fødevarer med meget E-vitamin?

Nej. De rapporterede resultater udpeger ikke bestemte fødevarer som de vigtigste kilder til E-vitamin. Kilde

Kilder

  1. An overview of international reference values for vitamin E intake - similarities and differences in derivation. (eksternt link)
  2. Integrating HPLC-determined vitamins A, E and B-complex (B 1 , B 2 , B 3 , B 6 , B 9 ) with population intake estimates: insights (eksternt link)

Læs videre

Produkter der hører til artiklen

Flere i Supplements