Spring til indhold

Zinktilskud: Hvornår giver det mening?

Udgivet · Automatisk kildekontrolleret · Af Tigoo redaktionSupplements

Kort svar

Zinktilskud er produkter, der supplerer zinkindtaget. De tilgængelige oversigtsartikler undersøger forskellige præparater, grupper og måleparametre; resultaterne gælder hver for sig inden for de undersøgte rammer og giver ikke en generel anbefaling til alle.

Hurtige fakta

  • En oversigtsartikel sammenfattede 18 randomiserede studier med 1.023 deltagere fra bestemte grupper med diabetes og prædiabetes. Kilde
  • En metaanalyse af lugteforstyrrelser fandt ingen statistisk signifikant forskel mellem zink- og kontrolgrupperne med hensyn til bedring af lugteevnen. Kilde
  • Studier af oralt zink varierer blandt andet med hensyn til formulering, mængde, varighed og måling af resultater. Kilde
  • De tilgængelige kilder giver ingen generel anbefaling om zinktilskud under graviditet. Kilde
Zinktilskud: Hvornår giver det mening?

Hvad er et zinktilskud?

Et zinktilskud er et produkt, der supplerer zinkindtaget. De tilgængelige kilder omhandler oralt zinktilskud og viser, at det undersøges i studier med konkrete præparater og forskningsspørgsmål. Det kan dog ikke alene afgøre, hvem et tilskud er egnet eller nødvendigt for.

Forskningsoversigterne varierer med hensyn til, hvilke grupper og resultater de undersøger. En systematisk oversigt med metaanalyse sammenfattede 18 randomiserede kontrollerede studier med i alt 1.023 deltagere. Studierne omfattede personer med diabetes, graviditetsdiabetes eller prædiabetes; blandt andet blev ændringer i zinkniveauer og forskellige måleparametre vurderet. Resultaterne gælder disse studier og grupper og er ikke en generel udtalelse om zinkpræparater til alle. Den systematiske oversigt over zinktilskud og undersøgte måleparametre

Præparaterne kan også være forskellige. En oversigt over zinktilskud ved reumatoid artritis beskriver, at studierne undersøgte forskellige formuleringer. Samtidig er undersøgelserne på mennesker begrænsede, og deres resultater varierer. Beskrivelsen viser, at formuleringen er et kendetegn ved de undersøgte præparater; den dokumenterer ikke en generel rangordning, der kan overføres til alle produkter. Oversigten over kliniske og eksperimentelle studier med forskellige zinkformuleringer

Hvor tæt resultaterne er knyttet til det konkrete forskningsspørgsmål, ses også i en systematisk oversigtsartikel med metaanalyse om zink og lugteforstyrrelser. Den omfattede seks studier, herunder tre randomiserede kontrollerede studier og tre observationsstudier. Antallet af deltagere og observationsperioderne varierede. I den samlede analyse var der ingen statistisk signifikant forskel mellem zink- og kontrolgrupperne med hensyn til bedring af lugteevnen. Resultatet vedrører det undersøgte spørgsmål og giver ikke grundlag for en generel udtalelse om alle zinktilskud. Den systematiske oversigt over zinktilskud og lugteforstyrrelser

En anden oversigt over oralt zinktilskud ved akne og hidradenitis suppurativa beskriver forskelle mellem studierne med hensyn til formulering, dosis, varighed, måling af zinkniveauet ved studiestart og måling af resultater. Forfatterne vurderer derfor, at der er behov for flere randomiserede kontrollerede studier. Også denne kilde illustrerer, at resultaterne afhænger af den konkrete undersøgelsesramme; den giver ikke et generelt grundlag for at anse en bestemt produkttype for bedre for alle. Oversigten over zinkstudier med forskellige præparater og undersøgelsesbetingelser

Sammenfattende betegner »zinktilskud« i første omgang en produkttype. De tilgængelige kilder undersøger zinkpræparater i bestemte forskningssammenhænge og peger på forskelle mellem studier og formuleringer. De giver ingen universel anbefaling om personligt behov, passende mængde eller en produkttype, der passer til alle.

Hvordan zink undersøges i kroppen

Forskning i zink undersøger både biologiske processer og målbare ændringer i studier. En oversigtsartikel beskriver zink som et sporstof med funktioner i immunregulering, antioxidantforsvar og signaloverførsel ved inflammatoriske processer. Den forklarer også, at eksperimentelle undersøgelser blandt andet ser på immunceller, cytokinproduktion og knogleomsætning. Sådanne mekanismer udgør en biologisk ramme for forskningsspørgsmål, men er ikke det samme som en dokumenteret effekt af et præparat hos alle mennesker (Oversigtsartikel om zink og biologiske mekanismer).

Et eksempel på undersøgelse af målbare ændringer er en systematisk oversigtsartikel med metaanalyse af randomiserede kontrollerede studier blandt personer med diabetes, graviditetsdiabetes eller prædiabetes. Den omfattede 18 studier med i alt 1.023 deltagere. Blandt andet blev plasmakoncentrationer af zink samt måleparametre for insulinresistens, inflammation og oxidativt stress vurderet (Systematisk oversigtsartikel og metaanalyse af zinkstudier).

I den samlede studiegruppe var zinktilskud forbundet med en stigning i plasmakoncentrationen af zink. Metaanalysen rapporterede også ændringer i flere andre måleparametre, herunder insulin og HOMA-IR samt markører for inflammation og oxidativt stress. Resultaterne gælder de inkluderede studier og de undersøgte grupper; de beskriver ikke en virkning uden for denne ramme (Metaanalysens resultater).

Valget af måleparametre hænger også sammen med de biologiske spørgsmål. Artiklen beskriver zinks sammenhæng med insulinsyntese, insulinlagring og insulinsignalering samt med antioxidantforsvar. Disse sammenhænge danner baggrund for, at studierne blandt andet undersøgte ændringer i insulinresistens og markører for oxidativt stress (Oversigtsartiklens baggrund og forskningsspørgsmål).

En studieoversigts udsagnskraft afhænger desuden af, hvilke undersøgelser der blev inkluderet, og hvordan de adskiller sig. En oversigtsartikel om zink ved inflammatoriske sygdomme i hårsækkene fremhæver forskelle mellem studierne i zinkform, dosis, behandlingsvarighed, måling af zinkstatus ved studiestart og resultatmåling. Ifølge forfatterne gør disse forskelle det vanskeligere at drage sikre konklusioner ud fra studierne samlet (Oversigtsartikel om forskelle mellem zinkstudier).

En metaanalyse af zink og lugteevne illustrerer også, hvordan resultater vurderes: Den sammenfattede seks studier, herunder tre randomiserede kontrollerede studier og tre observationsstudier. Stikprøvestørrelserne og opfølgningsperioderne varierede; i den samlede analyse var der ingen statistisk signifikant forskel med hensyn til bedring af lugteevnen. Resultatet gælder de undersøgte studier og endepunkter (Systematisk oversigtsartikel og metaanalyse af lugteevne).

Samlet viser disse eksempler, at zinkforskning kan undersøge biologiske mekanismer, laboratorieværdier og andre på forhånd fastlagte resultater. Hvilke konklusioner der kan drages, afhænger af, hvilke grupper og måleparametre der blev undersøgt, og hvor sammenlignelige de inkluderede studier er. Resultaterne bør derfor læses i den enkelte studiesammenhæng.

Hvad studier viser om zinkpræparater

Studier af zinkpræparater undersøger forskellige grupper og forskningsspørgsmål. Deres resultater kan derfor ikke uden videre overføres til personer uden for de grupper, der blev undersøgt. De følgende oversigtsartikler rapporterer dels ændringer i bestemte måleparametre, dels ingen statistisk signifikant forskel. De besvarer dermed ikke generelt, om zink som kosttilskud er relevant for en vilkårlig person.

Diabetes: resultater for udvalgte måleparametre

En systematisk oversigtsartikel med metaanalyse sammenfattede 18 randomiserede kontrollerede studier med i alt 1023 deltagere. Studierne omfattede personer med sukkersyge, svangerskabsbetinget sukkersyge eller forstadier til sukkersyge. I analysen var zinktilskud forbundet med en stigning i zinkkoncentrationen i plasma samt lavere værdier for insulin og HOMA-IR. HOMA-IR er et måleparameter, som blev brugt i de inkluderede studier til at vurdere insulinresistens. Der sås også et statistisk signifikant, men beskrevet som lille, fald i total-C; derimod blev der rapporteret en moderat stigning i LDL-C, hvis kliniske betydning ifølge forfatterne er uklar. Metaanalysen rapporterede desuden ændringer i markører for betændelsesprocesser og oxidativt stress. Oversigtsartiklen om zinktilskud ved sukkersyge beskriver dermed resultater for bestemte laboratorieværdier i de inkluderede grupper. Den dokumenterer ikke, at zinkpræparater kan anvendes til behandling af sukkersyge, eller at de rapporterede ændringer gælder andre grupper.

Akne og hidradenitis suppurativa: forskelligt evidensgrundlag

En opdateret oversigtsartikel undersøgte oralt zinktilskud ved akne og hidradenitis suppurativa. For akne beskriver den tegn på en mulig fordel, især med hensyn til inflammatoriske læsioner. For hidradenitis suppurativa vurderer den evidensgrundlaget som mere begrænset; ifølge oversigtsartiklen bygger det overvejende på små observationsstudier eller studier uden kontrolgruppe. Resultaterne er desuden ikke ensartet sammenlignelige: Studierne varierede blandt andet med hensyn til zinkform, mængde, varighed, måling af zinkstatus ved studiestart og de målte endepunkter. Forfatterne vurderer derfor, at der er behov for flere randomiserede kontrollerede studier for bedre at kunne vurdere resultaterne. Oversigtsartiklen om akne og hidradenitis suppurativa giver således ingen universel udtalelse om, hvorvidt et zinkpræparat er egnet.

Lugteforstyrrelser: ingen statistisk signifikant forskel i metaanalysen

En systematisk oversigtsartikel med metaanalyse vurderede seks studier af voksne med lugteforstyrrelser: tre randomiserede studier og tre observationsstudier. Stikprøvestørrelserne varierede fra 25 til 606 personer; opfølgningen varede en til 15 måneder. For bedring af lugteevnen viste metaanalysen ingen statistisk signifikant forskel mellem zinkgruppen og kontrolgruppen (OR 1,78; 95-%-konfidensinterval 0,63 til 5,03; p = 0,28). Der blev heller ikke konstateret en statistisk signifikant effekt på deltagernes egen vurdering af en bedring (OR 0,69; 95-%-konfidensinterval 0,25 til 1,93; p = 0,48). Enkeltresultater for bestemte undergrupper ændrer ikke dette samlede resultat. Metaanalysen af zink og lugteforstyrrelser fastslår ikke en klar fordel for de undersøgte mål for bedring.

Samlet viser oversigtsartiklerne, hvorfor studieresultater altid bør læses i sammenhæng med den undersøgte gruppe, de anvendte måleparametre og kvaliteten af de inkluderede studier. Resultater for udvalgte laboratorieværdier eller enkelte undersøgte grupper er ikke en generel udtalelse om zinkpræparater til alle.

Godkendte udsagn om zink og deres begrænsninger

De videnskabelige kilder, der er stillet til rådighed her, undersøger zinktilskud i forskellige forskningssammenhænge. De dokumenterer dog hverken, hvilke udsagn om zink der er godkendt i henhold til EU-retten, eller på hvilke betingelser sådanne udsagn må anvendes om et fødevareprodukt. Derfor kan der ikke udledes konkrete godkendte sundhedsanprisninger af disse kilder.

En undersøgelse eller oversigtsartikel om et bestemt emne er ikke automatisk dokumentation for en juridisk godkendt reklamepåstand. En oversigtsartikel sammenfatter for eksempel klinisk og eksperimentel forskning i zink ved reumatoid artritis og beskriver forskellige resultater samt begrænsede kliniske data. Emnet er den undersøgte sygdom; artiklen er ikke en kilde til godkendelse af udsagn om fødevarer (Oversigtsartikel om zink ved reumatoid artritis).

Tilsvarende gennemgår en metaanalyse randomiserede studier af zinktilskud hos personer med diabetes, svangerskabsdiabetes eller prædiabetes. De undersøgte resultater vedrører denne forskningsramme og dokumenterer ikke et generelt gældende udsagn om zinkkosttilskud (Systematisk oversigtsartikel og metaanalyse om zink og diabetes). En oversigtsartikel om oralt zinktilskud ved akne og hidradenitis suppurativa beskriver også begrænsningerne i den eksisterende forskning og efterlyser yderligere randomiserede studier. Den er heller ikke dokumentation for godkendte EU-sundhedsanprisninger (Oversigtsartikel om oralt zinktilskud ved akne og hidradenitis suppurativa).

Hvad der ikke kan udledes af de tilgængelige kilder

  • Hvilke konkrete EU-sundhedsanprisninger om zink der er godkendt.
  • Hvilke krav et fødevareprodukt skal opfylde, for at et bestemt udsagn må anvendes.
  • Om et enkelt kosttilskud opfylder betingelserne for et udsagn.
  • Om et godkendt udsagn for en bestemt person betyder, at et tilskud er relevant.

En juridisk vurdering af udsagn på produktetiketter eller i reklamemateriale kræver relevante oplysninger om EU-godkendelsen og dens betingelser. Disse oplysninger indgår ikke i de foreliggende kilder. Derfor gengives der ikke her konkrete sundhedsanprisninger som verificerede.

De nævnte forskningsarbejder besvarer desuden hver især snævert afgrænsede spørgsmål og bør ikke forveksles med en godkendelse af reklameudsagn. En systematisk oversigtsartikel om zink og lugteforstyrrelser sammenfatter for eksempel seks studier og rapporterer ingen statistisk signifikant forskel mellem zink- og kontrolgrupperne i graden af bedring af lugtefunktionen. Også dette arbejde omhandler kliniske studier, ikke godkendelse af udsagn om fødevarer (Systematisk oversigtsartikel og metaanalyse om zink og lugteforstyrrelser).

Det er derfor vigtigt at skelne mellem videnskabelig forskning og juridiske reklameudsagn, når zinkkosttilskud vurderes: De tilgængelige kilder omhandler forskningsresultater i bestemte sammenhænge, men indeholder ikke tilstrækkelig dokumentation for konkrete godkendte udsagn eller betingelserne for deres anvendelse.

Begrænsninger i den tilgængelige evidens

De tilgængelige arbejder undersøger forskellige spørgsmål og grupper. Deres resultater kan derfor ikke uden videre overføres til alle personer, alle zinkpræparater eller et generelt spørgsmål som „Er et zinkkosttilskud relevant?“. En oversigtsartikel om reumatoid artritis beskriver de kliniske undersøgelser som begrænsede: De omfattede relativt små stikprøver og gav uensartede resultater. Forfatterne henviser desuden til forskelle mellem de undersøgte præparater og til behovet for yderligere forskning (Oversigtsartikel om zink ved reumatoid artritis).

Evidensen for oralt zinktilskud ved akne og hidradenitis suppurativa er heller ikke entydig. Ifølge en aktuel oversigtsartikel er studierne blandt andet forskellige med hensyn til zinkform, mængde, anvendelsens varighed, vurdering af udgangsniveauet af zink og de anvendte måleparametre. For hidradenitis suppurativa bygger den tilgængelige evidens overvejende på små observationsstudier eller undersøgelser uden kontrolgruppe. Arbejdet efterlyser yderligere randomiserede, kontrollerede studier for bedre at kunne fastslå, hvilke af de undersøgte grupper der kan forventes at have mulig gavn (Oversigtsartikel om zink ved akne og hidradenitis suppurativa).

Enkeltresultater gælder kun for det undersøgte spørgsmål

En systematisk oversigtsartikel med metaanalyse om zink og lugteforstyrrelser omfattede seks studier: tre randomiserede, kontrollerede studier og tre observationsstudier. Stikprøvestørrelserne varierede fra 25 til 606 personer, og opfølgningsperioderne fra en til 15 måneder. Metaanalysen viste ingen statistisk signifikant forskel mellem zink- og kontrolgruppen i graden af bedring af lugtefunktionen (OR 1,78; 95-%-konfidensinterval 0,63–5,03; p = 0,28). Der blev heller ikke påvist nogen statistisk signifikant effekt på den subjektivt oplevede bedring (OR 0,69; 95-%-konfidensinterval 0,25–1,93; p = 0,48). Et enkelt resultat for en bestemt undergruppe ændrer ikke disse sammenfattede resultater (Systematisk oversigtsartikel og metaanalyse om lugteforstyrrelser).

Disse eksempler viser, hvorfor resultater fra et bestemt forskningsspørgsmål ikke bør opfattes som et generelt udsagn om zinkkosttilskud. Kilderne undersøger hver især klart afgrænsede emner; de giver ikke grundlag for en generel konklusion om andre præparater eller personer. Man bør heller ikke udlede hverken en generel effekt eller et generelt udsagn om sikkerhed af enkeltresultater.

Hvad forskningen i præparater omhandler

Forskning i zinkpræparater undersøger ikke nødvendigvis et ensartet produkt. I de gennemgåede arbejder kan præparaterne for eksempel variere i deres zinkformulering; desuden varierer dosis og indtagelsesvarighed i studierne. Sådanne forskelle gør det vanskeligere at sammenligne resultater direkte eller overføre dem til et hvilket som helst zinkkosttilskud. En oversigtsartikel om oralt zink beskriver udtrykkeligt disse forskelle mellem studierne og fastslår, at der ikke kan drages klare konklusioner om et universelt produktvalg på dette grundlag. Oversigtsartiklen om zink ved acne vulgaris og hidradenitis suppurativa

Formuleringer: et fund fra en oversigtsartikel

En anden oversigtsartikel gennemgår forskellige zinkformuleringer, herunder organiske zinksalte, chelatforbindelser og nyere formuleringer baseret på nanoteknologi. Forfatterne rapporterer, at de effekter, der blev observeret i de gennemgåede undersøgelser, ser ud til at afhænge af formuleringen. Dette skal forstås som et fund i denne oversigtsartikel – ikke som en generel rangordning af zinkformer og heller ikke som en købsanbefaling. Oversigtsartiklen om formuleringer og zink

Arbejdet har en specifik ramme: Det omhandler zink i forskning i reumatoid artritis og inddrager både kliniske og prækliniske undersøgelser. Oversigtsartiklen beskriver de kliniske studier som begrænsede, med relativt små stikprøver og heterogene resultater. Samtidig rapporterer den mere konsistente observationer i eksperimentelle dyremodeller. Disse to forskningsområder kan ikke sidestilles: Resultater fra dyremodeller er ikke det samme som dokumentation for de samme effekter hos mennesker. Oversigtsartiklen om klinisk og præklinisk forskning

Hvorfor studieresultater ikke automatisk giver en vurdering af et produkt

Når et studie undersøger en bestemt zinkforbindelse eller et bestemt indtagelsesskema, beskriver resultatet i første omgang netop denne undersøgte ramme. Andre arbejder kan anvende en anden formulering, dosis eller behandlingsvarighed. Oversigtsartiklen om oralt zink nævner disse forskelle som grunde til, at det er vanskeligt at drage faste konklusioner på tværs af alle studierne. En rapporteret afhængighed mellem effekter og formulering giver heller ikke i sig selv grundlag for et generelt udsagn om, hvilken zinkform der bør foretrækkes til alle produkter eller situationer. Oversigten over forskelle mellem studier Oversigten over formulering af specifikke fund

Det er derfor vigtigt at se på, hvilke præparater og betingelser der faktisk blev undersøgt, når et studie skal vurderes. Studiets fund bør ikke løsrives fra disse detaljer og fremstilles som et generelt udsagn om zinkkosttilskud. De tilgængelige oversigtsartikler beskriver forskelle mellem de undersøgte formuleringer og studiedesign; de begrunder dermed ikke en universel rangordning af produkterne. Oversigtsartiklen om forskelle mellem studier Oversigtsartiklen om forskellige zinkformuleringer

Zinkkosttilskud under graviditet og i særlige situationer

De tilgængelige kilder er ikke tilstrækkelige til at udlede generelle anbefalinger om indtagelse af zinkkosttilskud under graviditeten. En systematisk oversigtsartikel med metaanalyse inkluderede ganske vist randomiserede studier af personer med svangerskabsdiabetes i sin søgning. Det tilgængelige abstract sammenfatter dog resultater fra flere grupper og giver ikke et særskilt grundlag for anbefalinger om zinktilskud under graviditeten. Oversigtsartiklen om zink ved diabetes dokumenterer derfor hverken, at tilskud generelt er relevant under graviditeten, eller angiver et passende indtag eller en passende dosis.

Det fremgår heller ikke af de tilgængelige oplysninger her, om og under hvilke betingelser et tilskud kan være relevant for en enkelt gravid person. Derfor bør evidensen ikke bruges til at udlede en anbefaling om indtagelse. Hvis man overvejer at tage et zinkpræparat under graviditeten eller allerede tager et, kan man drøfte spørgsmålet med en læge eller en anden sundhedsfaglig person, der følger graviditeten. Der kan ikke anbefales en bestemt mængde på grundlag af de tilgængelige kilder.

Hvad studiet om svangerskabsdiabetes siger – og ikke siger

Arbejdet undersøgte studier af zink ved diabetes, prædiabetes og svangerskabsdiabetes. I alt indgik 18 randomiserede, kontrollerede studier med 1.023 deltagere. Abstractet rapporterer blandt andet ændringer i plasmakoncentrationen af zink samt forskellige mål for insulinresistens og markører for inflammation og oxidativt stress. Resultaterne er dog ikke opgjort særskilt for gravide eller for svangerskabsdiabetes. Studieoversigten besvarer derfor ikke, om et zinkkosttilskud er relevant under graviditeten for en bestemt person, eller hvilken mængde der i så fald ville være passende.

Det er vigtigt ikke at sidestille det forhold, at en gruppe indgår i en litteratursøgning, med en konkret anbefaling til gruppen. Det tilgængelige abstract beskriver ikke en særskilt analyse af graviditetsdata, som man kunne bruge som grundlag for en anbefaling om indtagelse. Kildegrundlaget i denne artikel er derfor utilstrækkeligt til at besvare spørgsmålet.

Andre særlige situationer

Studier af andre klart afgrænsede situationer kan heller ikke uden videre overføres til graviditet eller til generelt tilskud. En oversigtsartikel om zink ved diabetes rapporterer resultater for de undersøgte studiegrupper, men det foreliggende abstract indeholder ikke generelle anvisninger om indtagelse for gravide. Kilden giver derfor ikke grundlag for at sige, om personer i særlige livssituationer bør tage zinktilskud.

Den saglige konklusion på spørgsmålet „Zinkkosttilskud under graviditeten“ er derfor snævert afgrænset: De tilgængelige kilder besvarer det ikke tilstrækkeligt. De giver hverken en generel anbefaling eller en dosis for graviditet. Derfor formuleres der ikke nogen konkret anbefaling her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et zinktilskud?

Et zinktilskud er et produkt, der supplerer zinkindtaget.

Dokumenterer de beskrevne studier, at zink er relevant for alle?

Nej. Oversigtsartiklerne undersøger bestemte grupper og forskningsspørgsmål; resultaterne giver ikke en generel anbefaling til alle.

Hvad fandt metaanalysen om zink og lugteforstyrrelser?

I den samlede analyse var der ingen statistisk signifikant forskel mellem zink- og kontrolgrupperne med hensyn til bedring af lugteevnen. Kilde

Er forskellige zinkpræparater ens i studierne?

Nej. Studierne varierer blandt andet med hensyn til formulering, mængde, varighed og resultatmåling. Kilde

Giver kilderne en anbefaling om zink under graviditet?

Nej. Den tilgængelige oversigtsartikel giver ikke et særskilt grundlag for en generel anbefaling om indtag under graviditet. Kilde

Kilder

  1. Therapeutic potential of zinc supplementation in rheumatoid arthritis: clinical evidence, molecular mechanisms, and formulation-specific (eksternt link)
  2. Effects of Zinc Supplementation on Glycemic Control, Insulin Resistance, Inflammation and Oxidative Stress in Diabetes: A Systematic Review (eksternt link)
  3. Oral Zinc Supplementation in Acne Vulgaris and Hidradenitis Suppurativa: An Updated Comprehensive Review. (eksternt link)
  4. The effects of zinc supplementation on olfactory disorders: a systematic review with meta-analysis. (eksternt link)

Læs videre

Produkter der hører til artiklen

Flere i Supplements