C-vitamin i kosten: Hvor findes det?

C-vitamin fra kosten: det vigtigste

Denne side handler om C-vitamin fra kosten, altså C-vitamin, der optages gennem fødevarer. De tilgængelige kilder giver ikke generel information om kosten, for eksempel hvilke fødevarer der indeholder C-vitamin, hvor meget C-vitamin de indeholder, eller hvor meget man har brug for dagligt. Derfor angives sådanne eksempler og mængder ikke her.

Et studie fra 2026 undersøgte C-vitamin fra kosten hos mere end 5.000 deltagere i alderen 48 til 92 år fra EPIC-Norfolk-kohorten. Forskerne undersøgte sammenhængen mellem det rapporterede C-vitaminindtag og to målinger af fysisk præstation: ganghastighed og den tid, det tog at rejse sig fra en stol fem gange. Studiet var tværsnitsbaseret: Målingerne blev brugt til at undersøge sammenhænge, ikke til at fastslå, hvad der var årsag til hvad. Studiet af EPIC-Norfolk-kohorten

Resultaterne for C-vitaminindtag var forskellige hos kvinder og mænd. Hos kvinder var visse grupper med et højere rapporteret indtag hurtigere i gangtesten eller havde kortere tid i stolerejsningstesten sammenlignet med gruppen med det laveste indtag. Hos mænd blev der ikke fundet sammenhænge mellem indtag fra kosten og disse målinger. Det er resultater fra netop denne undersøgelsesgruppe; de viser ikke en årsagssammenhæng og udgør ikke generelle kostråd. Resultaterne fra EPIC-Norfolk-studiet

Et andet studie, offentliggjort i 2026, undersøgte C-vitaminindtaget hos 8.478 børn, der deltog i TEDDY-studiet. Forskerne fulgte deltagerne og undersøgte mulige sammenhænge med ø-autoimmunitet og type 1-diabetes. Konklusionen var, at C-vitaminindtag ikke var konsistent forbundet med ø-autoimmunitet eller udvikling af type 1-diabetes. Studiet giver derfor ikke grundlag for en generel udtalelse om C-vitamin fra kosten ud over de undersøgte sammenhænge og grupper. TEDDY-studiet om C-vitaminindtag

De tilgængelige forskningskilder besvarer ikke, hvilke fødevarer der generelt er de vigtigste kilder til C-vitamin, hvor meget der er i bestemte produkter, eller hvad Voedingscentrum anbefaler om dette. På grundlag af disse kilder er det derfor ikke muligt at angive en liste over fødevarer, mængder pr. portion eller en anbefalet daglig mængde. De beskrevne studier handler om undersøgte sammenhænge i bestemte deltagergrupper; deres resultater er ikke kostråd. EPIC-Norfolk-studiet TEDDY-studiet

Hvad undersøgelserne af C-vitaminindtag viser

Analysen var en del af TEDDY-studiet (Environmental Determinants of Diabetes in the Young) og omfattede 8.478 børn. Børnenes kost og relevante autoantistoffer blev fulgt gentagne gange gennem barndommen. Forskerne undersøgte sammenhænge mellem C-vitaminindtag og forekomsten af ø-autoimmunitet (IA) samt udviklingen videre til type 1-diabetes. Publikationen om TEDDY-studiet beskriver resultaterne som ikke konsistente.

Hvad blev undersøgt?

C-vitaminindtaget blev vurderet gennem barndommen ved hjælp af aldersspecifikke metoder. Det gennemsnitlige indtag var 60,7 mg pr. 1.000 kilokalorier med en standardafvigelse på 38,8. I alt udviklede 777 børn ø-autoimmunitet. Hos 292 børn var IAA det første autoantistof, og hos 337 var det GADA. Af børnene med IA udviklede 319, eller 41,0 %, senere type 1-diabetes. Dette er resultater i den undersøgte gruppe; de fortæller ikke i sig selv, hvad C-vitaminindtag betyder for et enkelt barn. TEDDY-publikationen rapporterer disse antal og karakteristika.

Hvorfor resultaterne ikke viser en entydig sammenhæng

Et højere C-vitaminindtag var forbundet med en højere risiko for IAA-først-autoimmunitet: For hver stigning på 10 mg pr. 1.000 kilokalorier var den justerede hazardratio 1,04 med et 95 %-konfidensinterval fra 1,00 til 1,07. Mønstret var anderledes for GADA-først-autoimmunitet. Både gruppen med det laveste og gruppen med det højeste indtag havde en højere risiko end gruppen i midten. De rapporterede hazardratioer var henholdsvis 1,65 og 1,42. Følsomhedsanalyserne var i overensstemmelse med hovedanalyserne og pegede på mulige ikke-lineære sammenhænge mellem C-vitaminindtag og IA-udfald. Studiet rapporterer disse analyser og estimater.

Resultaterne afhang altså af, hvilket autoantistof der blev observeret først, og hvordan indtagsgrupperne blev sammenlignet. Forskerne konkluderede desuden, at C-vitaminindtag ikke var konsistent forbundet med ø-autoimmunitet eller udviklingen videre til type 1-diabetes. Resultaterne beskriver sammenhænge i en bestemt gruppe børn, der blev undersøgt, og fastslår ikke en årsag. Forfatterne sammenfattede deres konklusion som en ikke-konsistent sammenhæng.

Hvad betyder det for C-vitamin fra kosten?

Dette studie undersøgte C-vitaminindtag, men giver ikke mulighed for en entydig konklusion om en årsagsmæssig effekt på de undersøgte udfald. Resultaterne er derfor ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt C-vitaminindtag kan forhindre eller forårsage ø-autoimmunitet eller type 1-diabetes. De giver heller ikke individuel kostvejledning. Hovedpointen er mere begrænset: I TEDDY-studiet blev der set nogle sammenhænge, men de var ikke konsistente. TEDDY-studiet.

C-vitaminindtag og fysisk præstation

Kan C-vitamin fra kosten hænge sammen med muskelstyrke eller fysisk præstation? En tværsnitsanalyse af mere end 5.000 deltagere i EPIC-Norfolk-studiet undersøgte spørgsmålet hos voksne i alderen 48 til 92 år. Forskerne så både på C-vitamin i blodplasma og på det estimerede indtag gennem kosten. De sammenholdt oplysningerne med målinger af håndgrebsstyrke, ganghastighed og den tid, det tog at rejse sig fra en stol fem gange. Studiet blandt EPIC-Norfolk-deltagere rapporterede forskellige sammenhænge afhængigt af køn, C-vitaminmål og præstationsmåling.

Hvad blev målt i studiet?

Forskerne inddelte deltagerne efter deres C-vitaminstatus i plasma og deres indtag fra kosten. Derefter undersøgte de, hvordan oplysningerne hang sammen med tre udfald: håndgrebsstyrke, ganghastighed og den tid, det tog at rejse sig fra en stol fem gange. Analyserne tog højde for forskellige livsstilsrelaterede, biologiske, medicinske og kostmæssige faktorer. Da undersøgelsen var tværsnitsbaseret, blev C-vitaminstatus og præstation sammenlignet på ét måletidspunkt i stedet for at følge deltagerne over en længere periode. Beskrivelsen af analysen og de undersøgte udfald afspejler dette design.

De fundne sammenhænge varierede mellem udfaldene

Hos kvinder var en optimal plasmakoncentration sammenlignet med en lav koncentration forbundet med større håndgrebsstyrke i forhold til højden samt hurtigere ganghastighed og kortere tid i stolerejsningstesten. De rapporterede forskelle var henholdsvis +0,54 kg/m² for håndgrebsstyrke, +0,11 m/s for ganghastighed og −1,03 sekund for stolerejsningstesten. Hos mænd med en optimal plasmakoncentration var ganghastighed og tid i stolerejsningstesten også bedre end hos mænd med en lav plasmakoncentration: +0,05 m/s og −0,71 sekund. Der blev ikke rapporteret en tilsvarende sammenhæng for håndgrebsstyrke hos mænd. Resultaterne fordelt efter plasmakoncentration og køn viser, at udfaldene ikke var ens for alle målinger.

Indtaget fra kosten viste heller ikke et ensartet mønster. Hos kvinder var nogle af de midterste og højeste grupper for indtag fra kosten forbundet med hurtigere ganghastighed end gruppen med det laveste indtag. For stolerejsningstesten blev der hos kvinder fundet sammenhænge for den fjerde og femte indtagsgruppe. Hos mænd fandt studiet ingen sammenhænge mellem C-vitamin fra kosten og de undersøgte præstationsmålinger. Sammenligningen mellem grupperne for indtag fra kosten understreger, at resultaterne varierede efter køn og udfald.

En sammenhæng er ikke en årsagssammenhæng

Disse resultater viser sammenhænge, men beviser ikke, at mere C-vitamin i kosten fører til større muskelstyrke eller bedre fysisk præstation. Et tværsnitsstudie kan ikke fastslå, hvilken faktor der kom først, og selv efter justering for flere karakteristika er det nødvendigt at fortolke resultaterne med forsigtighed. Forskerne angiver selv, at der er behov for longitudinelle studier og interventionsstudier for at undersøge resultaterne nærmere. Studiet nævner udtrykkeligt behovet for opfølgende forskning.

For dem, der søger information om C-vitamin i kosten, er denne undersøgelse altså et observationelt fingerpeg, ikke kostråd eller dokumentation for en effekt. Resultaterne varierer mellem plasmakoncentrationer og indtag fra kosten samt mellem mænd og kvinder; desuden var ikke alle undersøgte udfald forbundet med C-vitaminindtag. Studiet giver ikke i sig selv grundlag for at anbefale en bestemt mængde C-vitamin med henblik på muskelstyrke eller præstation. De rapporterede resultater og begrænsningerne ved undersøgelsens design tilsiger denne forsigtige konklusion.

Sådan skal resultaterne fortolkes

De to studier undersøger sammenhænge mellem C-vitaminindtag og udfald, men stiller forskellige spørgsmål. Ingen af dem er et interventionsstudie, hvor deltagerne tilfældigt fik ekstra C-vitamin fra kosten. Resultaterne viser derfor ikke i sig selv, at et højere indtag forårsager et bestemt udfald. De er heller ikke et direkte grundlag for at anbefale et højere indtag.

I EPIC-Norfolk-studiet blev data fra mere end 5.000 deltagere i alderen 48 til 92 år analyseret. Forskerne undersøgte både C-vitaminindtag fra kosten og C-vitaminstatus i plasma i relation til muskelstyrke og fysisk præstation. Denne forskel er vigtig: En målt blodværdi og et rapporteret indtag fra kosten er forskellige mål. Hos kvinder var visse grupper for indtag fra kosten forbundet med hurtigere ganghastighed eller kortere tid i stolerejsningstesten sammenlignet med gruppen med det laveste indtag. Hos mænd blev der ikke fundet sammenhænge for indtag fra kosten. For plasmakoncentrationen rapporterede studiet derimod sammenhænge med bestemte præstationsmål hos mænd og kvinder. Da undersøgelsen var tværsnitsbaseret, blev indtag, status og præstation i denne analyse ikke brugt til at fastslå et årsagsforløb. Forfatterne nævner longitudinelle studier og interventionsstudier som nødvendig opfølgende forskning. (EPIC-Norfolk-studiet)

Forskningsspørgsmålet handlede om sammenhænge mellem C-vitaminindtag og ø-autoimmunitet eller type 1-diabetes. Resultaterne var ikke entydige: Et højere indtag var forbundet med en højere risiko for én type autoimmunitet, mens både gruppen med det laveste og gruppen med det højeste indtag havde en højere risiko end gruppen i midten for en anden type. Forfatterne konkluderede, at C-vitaminindtag ikke var konsistent forbundet med autoimmunitet eller udviklingen videre til type 1-diabetes. Disse resultater besvarer altså ikke det samme spørgsmål som EPIC-Norfolk-studiet, der undersøgte fysisk præstation. (TEDDY-studiet)

• Studierne undersøgte forskellige grupper, udfald og måder at vurdere C-vitamin på; resultaterne kan derfor ikke sammenlignes direkte. (EPIC-Norfolk-studiet; TEDDY-studiet)
• En observeret sammenhæng er ikke det samme som dokumentation for, at C-vitamin fra kosten forårsagede det målte udfald. Studierne giver derfor ikke grundlag for en generel konklusion om effekten af ekstra C-vitamin fra kosten. (EPIC-Norfolk-studiet; TEDDY-studiet)

Hvad kilderne ikke besvarer

De tilgængelige studier handler om sammenhænge mellem C-vitamin og undersøgte resultater; de giver ikke en praktisk oversigt over C-vitamin i fødevarer. Derfor besvarer de ikke, hvilke fødevarer der er rige på C-vitamin, hvor meget C-vitamin de enkelte produkter indeholder, eller hvordan værdierne kan sammenlignes. De beskriver heller ikke, hvor meget C-vitamin man bør indtage dagligt. Hvis man søger information om C-vitamin i kosten eller en oversigt over anbefalede indtag, kan man altså ikke finde disse oplysninger i de to kilder. EPIC-Norfolk-studiet og TEDDY-studiet er ikke næringsstoftabeller eller retningslinjer.

EPIC-Norfolk-studiet undersøgte sammenhænge mellem henholdsvis C-vitamin i kosten og i plasma og muskelstyrke og fysisk præstation. Analysen omfattede mere end 5.000 deltagere i alderen 48 til 92 år. Resultaterne beskriver sammenhænge i dette kohortestudie; de indeholder ikke en liste over fødevarer, portioner eller C-vitaminindhold pr. produkt. Forfatterne nævner desuden, at longitudinelle studier og interventionsstudier er nødvendige for at underbygge resultaterne. Studiet besvarer derfor ikke, hvilke konkrete kostvalg der passer til et bestemt C-vitaminindtag. Kilde: EPIC-Norfolk-studiet.

TEDDY-studiet beskriver C-vitaminindtag hos børn i et studie af sammenhænge med undersøgte resultater. De rapporterede indtagsdata og analyser indgår i studiet; de udgør ikke en generel næringsstofoversigt eller rådgivning til læsere. Denne kilde giver heller ikke en oversigt over produkter med deres C-vitaminindhold og sammenligner ikke tilberedningsmetoder. Kilde: TEDDY-studiet.

• Fødevarer: Kilderne giver ikke en underbygget liste over produkter, der er rige på C-vitamin.
• Mængder og næringsværdier: De indeholder ikke produkt- eller portionsværdier, som læseren kan bruge til at beregne C-vitaminindtaget fra enkelte fødevarer.
• Anbefalet indtag: Studierne fastsætter ikke en daglig anbefaling.
• Tilberedning og opbevaring: Ingen af kilderne sammenligner tilberednings- eller opbevaringsmetoder eller beskriver deres indvirkning på C-vitamin i fødevarer.

Derfor følger der ikke en produktliste, beregning af portioner eller kostråd her. Den rette afgrænsning er snæver: Disse to studier giver forskningsresultater om specifikke sammenhænge, men besvarer ikke, hvilke fødevarer der indeholder C-vitamin, hvor meget et produkt indeholder, eller hvordan mad bedst tilberedes eller opbevares. Det kræver andre, relevante kilder om ernæring. EPIC-Norfolk; TEDDY.

Godkendte sundhedsanprisninger om C-vitamin

De tilgængelige forskningsartikler handler om sammenhænge mellem C-vitamin og bestemte forskningsresultater; de indeholder ikke officielle formuleringer eller anvendelsesbetingelser for EU-sundhedsanprisninger. Resultaterne af et studie er derfor ikke det samme som en godkendt anprisning. EPIC-Norfolk-studiet undersøgte for eksempel sammenhænge mellem C-vitaminstatus og indtag fra kosten på den ene side og muskelstyrke og fysisk præstation på den anden. Forfatterne understreger, at longitudinelle studier og interventionsstudier er nødvendige for at underbygge resultaterne. Studiet kan derfor ikke bruges som kilde til den officielle ordlyd af en anprisning eller til betingelserne for, hvornår denne ordlyd må bruges.

Studiet undersøgte mere end 5.000 deltagere i alderen 48 til 92 år og anvendte data fra et kohortestudie. Hos kvinder var en optimal C-vitaminstatus i plasma, sammenlignet med en lav status, forbundet med større håndgrebsstyrke og hurtigere resultater ved ganghastighedstesten og rejse-sætte-sig-testen. Hos mænd var en optimal status forbundet med hurtigere resultater ved ganghastighedstesten og rejse-sætte-sig-testen. For indtag fra kosten blev der fundet visse sammenhænge hos kvinder, men ikke hos mænd. Forskerne beskriver dette som sammenhænge og efterlyser yderligere forskning; disse resultater må ikke omsættes til et løfte om en garanteret effekt eller til en anden sundhedsanprisning.

TEDDY-studiet indeholder heller ikke officielle formuleringer af anprisninger. Resultaterne var ikke konsistente for de undersøgte resultater. Studiet rapporterede blandt andet forskellige sammenhænge afhængigt af resultatet og indtagskategorien og konkluderede, at C-vitaminindtag ikke var konsistent forbundet med ø-autoimmunitet eller udviklingen af type 1-diabetes. Dette er forskningsresultater, ikke generelle udsagn om kost og ikke godkendte anprisningstekster.

Når man beskriver sundhedsanprisninger, er det vigtigt at kunne kontrollere den officielle ordlyd og de tilhørende anvendelsesbetingelser. De to tilgængelige artikler omhandler forskningsresultater og giver ikke disse oplysninger om anprisninger. Derfor kan de ikke underbygge, hvilken præcis EU-anprisning der gælder, hvornår en anprisning må bruges, eller hvilke betingelser der er knyttet til den. De underbygger heller ikke, at forskningsresultater udvides til bredere udsagn om C-vitamin. Oplysningerne i disse kilder er begrænset til studierne og deres egne resultater.

Dermed står forskellen klart: Et studie kan rapportere en sammenhæng i en bestemt undersøgelsesgruppe, mens en sundhedsanprisning kræver en bestemt ordlyd og bestemte betingelser. Forfatterne til EPIC-Norfolk-studiet påpeger behovet for yderligere forskning; TEDDY-studiet rapporterer ikke nogen konsistent sammenhæng for de undersøgte resultater. EPIC-Norfolk og TEDDY giver derfor kun grundlag for en beskrivelse af deres egne studier og resultater, ikke for en officiel anprisning eller et bredere løfte.

Spørgsmål om C-vitamin i kosten

Hvad fortæller studierne om C-vitamin i kosten?

De fremlagte studier undersøger sammenhænge mellem C-vitaminindtag og bestemte forskningsresultater. De udgør ikke en praktisk kostvejledning: På baggrund af dem kan man ikke fastslå, hvilke fødevarer det er bedst at vælge, eller hvor meget C-vitamin man bør få dagligt fra kosten. Studierne indeholder heller ikke oplysninger fra Voedingscentrum. EPIC-Norfolk-studiet undersøgte voksne og muskelstyrke og fysisk præstation; TEDDY-studiet undersøgte C-vitaminindtag og resultater vedrørende ø-autoimmunitet og type 1-diabetes hos børn. Resultaterne besvarer altså ikke direkte spørgsmål om den daglige kost.

Er mere C-vitamin fra kosten altid bedre?

Disse studier giver ikke grundlag for den generelle konklusion. I EPIC-Norfolk-studiet blev voksnes indtag fra kosten sammenlignet i fem grupper. Hos kvinder var nogle grupper med et højere indtag end gruppen med det laveste indtag forbundet med hurtigere ganghastighed eller kortere tid ved rejse-sætte-sig-testen. Hos mænd blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem C-vitamin fra kosten og de undersøgte resultater. Forskerne understreger, at der er tale om et tværsnitsstudie, og at longitudinelle studier og interventionsstudier er nødvendige for at underbygge resultaterne yderligere. Læs studiet om EPIC-Norfolk-kohorten.

TEDDY-studiet giver heller ikke en enkel regel om, at et højere indtag er mere gavnligt. Forskerne fandt ingen konsistent sammenhæng mellem C-vitaminindtag og de undersøgte resultater. Det er ikke en praktisk anbefaling om at indtage mere eller mindre; det beskriver kun resultaterne i dette studie. TEDDY-studiet fulgte børn og undersøgte C-vitaminindtag i relation til ø-autoimmunitet og udviklingen hen imod type 1-sukkersyge.

Hvilke fødevarer indeholder C-vitamin?

De to fremlagte studier giver ikke en oversigt over fødevarer med C-vitamin og sammenligner ikke specifikke produkter. Derfor kan man ikke på baggrund af disse kilder angive, hvilke grøntsager, frugter eller andre fødevarer der indeholder C-vitamin, eller hvilke af dem der er det bedste valg. Studierne giver ikke grundlag for en praktisk liste over fødevarer, portioner eller kostråd. EPIC-Norfolk-studiet og TEDDY-studiet fokuserer på sammenhænge mellem indtag og forskningsresultater, ikke på en liste over fødevarer.

Hvad siger Voedingscentrum om C-vitamin i kosten?

Det fremlagte kildemateriale indeholder ingen oplysninger fra Voedingscentrum. Studierne kan derfor ikke bruges til at angive kostråd eller anbefalede mængder på vegne af denne organisation. EPIC-Norfolk-studiet beskriver en undersøgelse af sammenhænge hos voksne, mens TEDDY undersøgte indtag og bestemte forskningsresultater hos børn. Ingen af studierne er en kostvejledning. Kilde: EPIC-Norfolk-studiet; kilde: TEDDY-studiet.

Kan man udlede en daglig mængde af disse studier?

Nej. De fremlagte data giver ikke mulighed for en praktisk anbefaling af en daglig mængde. I TEDDY var det gennemsnitlige C-vitaminindtag 60,7 mg pr. 1.000 kcal med en standardafvigelse på 38,8 mg pr. 1.000 kcal. Det er en beskrivelse af studiets deltagere, ikke en anbefalet mængde. TEDDY-studiet rapporterer disse tal som led i sin analyse. EPIC-Norfolk-studiet sammenlignede indtagsgrupper, men giver heller ikke i de fremlagte oplysninger daglige kostråd. Kilde: EPIC-Norfolk-studiet.

• Kort fortalt: Kilderne undersøger C-vitaminindtag og specifikke resultater, men giver ikke en praktisk kostvejledning, en liste over C-vitaminrige fødevarer eller oplysninger fra Voedingscentrum. EPIC-Norfolk; TEDDY.