Spring til indhold

Zink: Hvilke fødevarer indeholder det?

Udgivet · Automatisk kildekontrolleret · Af Tigoo redaktionSupplements

Kort svar

De tilgængelige kilder indeholder hverken en sammenlignende oversigt over fødevarers zinkindhold eller en rangliste over dem, der indeholder mest. Et studie af biofortificeret hvede undersøger i stedet, hvordan formaling og fremstilling af sandwichbrød og chapati ændrer de målte koncentrationer og visse indikatorer for potentiel tilgængelighed.

Hurtige fakta

  • Kilderne indeholder ingen generel rangliste over zinkrige fødevarer.
  • Hvedestudiet sammenligner mel med en udmalingsgrad på 100 %, 85 % og 70 %.
  • I de undersøgte meltyper faldt det målte zinkindhold, da udmalingsgraden gik fra 100 % til 70 %.
  • Fytatrelaterede molforhold er indikatorer for potentiel tilgængelighed, ikke direkte mål for den enkeltes optagelse.
Zink: Hvilke fødevarer indeholder det?

Zink i kosten: Det korte svar

Hvilke fødevarer indeholder mest zink? De kilder, der er tilgængelige for denne artikel, indeholder hverken en sammenlignende oversigt over fødevarers zinkindhold eller en rangliste over dem, der indeholder mest. De giver derfor ikke grundlag for en pålidelig liste over de »10 mest zinkrige fødevarer« eller for præcise sammenligninger mellem fødevarer.

De tilgængelige oplysninger handler snarere om, hvordan forarbejdning kan ændre fødevarers zinkindhold og visse indikatorer for zinks potentielle tilgængelighed. En oversigtsartikel sammenligner flere næringsstoffers biotilgængelighed, herunder zinks, i forskellige fødevarematricer og undersøger blandt andet mulige virkninger af forarbejdning og kombinationer af fødevarer. Den rangordner ikke fødevarer efter zinkindhold. Oversigtsartiklen, der er offentliggjort i Nutrients, giver således en generel ramme, ikke en talbaseret guide til de fødevarer, der indeholder mest zink.

Et studie af hvede biofortificeret med zink giver mere specifikke data om forarbejdning: Det sammenligner forskellige udmalingsgrader og fremstilling af sandwichbrød og chapati. I de undersøgte produkter ændrede formaling ved forskellige udmalingsgrader koncentrationerne af zink og fytinsyre. Forskerne målte også lavere fytatrelaterede molforhold i dette brød, hvilket er indikatorer for en potentielt øget tilgængelighed af mineraler. Studiet af biofortificeret hvede giver dog ikke grundlag for at sammenligne alle almindeligt spiste fødevarer.

  • Hvis du vil finde de mest zinkrige fødevarer: De her citerede kilder indeholder ikke de oplysninger om zinkindhold, der kræves for at rangordne dem.
  • Hvis du vil forstå, hvad dataene viser: Artiklen skelner mellem generelle oplysninger om fødevarematricer og resultater fra bestemte hvedeprodukter. Den generelle oversigtsartikel og hvedestudiet besvarer forskellige spørgsmål.
  • Hvis du vil fortolke resultaterne: Indikatorerne for potentiel tilgængelighed i hvedestudiet er ikke direkte mål for, hvor meget zink den enkelte optager. Studiet beskriver rammerne for analyserne.

Resten af artiklen gennemgår derfor, hvad kilderne dokumenterer om fødevarer, deres forarbejdning og begrænsningerne i de tilgængelige data, uden at angive indhold eller eksempler på fødevarer, som kilderne ikke underbygger.

Hvorfor indholdet i en fødevare ikke fortæller hele historien

Zinkindholdet angiver, hvor meget zink en fødevare indeholder. Det er dog ikke nok til at beskrive, hvor stor en del der kan optages. Det spørgsmål handler om biotilgængelighed, som oversigtsartiklen undersøger under hensyn til fødevarematricen og samspillet mellem dens bestanddele. To fødevarer, der indeholder zink, kan derfor ikke sammenlignes alene ud fra deres angivne indhold. Oversigtsartiklen om næringsstoffers biotilgængelighed fremhæver, at fødevarens oprindelse, tilberedning og den samlede kost også kan have betydning.

Oversigtsartiklen beskriver generelt en højere indledende biotilgængelighed af flere mikronæringsstoffer i animalske fødevarer end i plantebaserede matricer. Den tilskriver blandt andet forskellen fraværet af fytater og oxalater i animalske fødevarer. Denne generelle observation betyder ikke, at enhver animalsk fødevare indeholder mere zink end en vegetabilsk fødevare, eller at der findes en regel, som gælder for alle produkter eller måltider. Det er en sammenligning mellem typer af matricer, ikke en rangordning af fødevarer efter zinkindhold eller zinkoptagelse. Oversigtsartiklen indeholder ingen generel rangliste over zinkrige fødevarer.

Plantebaserede matricer har også særlige egenskaber: Oversigtsartiklen nævner blandt andet deres kostfibre og plantenæringsstoffer. Den angiver, at næringsstoffers biotilgængelighed i disse matricer kan øges gennem visse former for forarbejdning og kombinationer af fødevarer. De nævnte eksempler omfatter fermentering, spiring og varmebehandling. Oversigtsartiklen fremhæver dermed den samlede betydning af matricen, tilberedningen og kostvanerne.

Når man sammenligner fødevarer som zinkkilder, er det derfor nyttigt at skelne mellem to spørgsmål: Hvor meget zink indeholder fødevaren, og hvad ved man om zinkets tilgængelighed i dens matrix? Det første handler om indhold; det andet afhænger af faktorer, som næringsindholdet alene ikke beskriver. Oversigtsartiklen indeholder ingen talbaseret rangliste over fødevarer og giver ikke grundlag for at udlede den enkeltes optagelse alene ud fra fødevarernes oprindelse. Den peger i stedet på, at man bør se på fødevaren som helhed, dens tilberedning og den generelle kostsammenhæng. Kilde: Oversigtsartikel om biotilgængeligheden af næringsstoffer fra animalske fødevarer og andre kilder.

Forarbejdning af korn: Resultater fra et hvedestudie

Et studie af 60 hvedelinjer biofortificeret med zink undersøgte, hvordan melets udmalingsgrad og to tilberedningsmetoder – sandwichbrød og chapati – påvirkede koncentrationerne af zink, jern og fytinsyre. Melet blev formalet ved tre udmalingsgrader: 100 %, 85 % og 70 %. Resultaterne gælder de undersøgte sorter og produkter; de er ikke en generel rangliste over korn eller zinkrige fødevarer. (studie af biofortificeret hvede)

Udmalingsgraden ændrer de målte koncentrationer

For zink faldt koncentrationen fra 49,14 til 14,69 mg/kg, et fald på cirka 70 %. For jern faldt den fra 34,24 til 17,34 mg/kg, cirka 49 % mindre. Fytinsyre faldt med cirka 79 %, fra 0,97 til 0,20 g/100 g. Faldet omfattede altså både de målte mineraler og fytinsyre; tallene beskriver prøverne i dette studie, ikke værdier, der gælder for alt mel. (resultater efter udmalingsgrad)

Sandwichbrød og chapati: Koncentrationerne af zink og jern blev bevaret

Forskerne forarbejdede derefter melet til sandwichbrød og chapati. I de fremstillede produkter medførte disse trin ikke et fald i de målte koncentrationer af zink og jern. Indholdet af fytinsyre faldt derimod under forarbejdningen. Faldet var større i sandwichbrød end i chapati; studiet knytter det til nedbrydning af fytinsyre under brødets fermentering. (sammenligning af de forarbejdede produkter)

Sandwichbrødene havde også lavere fytatrelaterede molforhold. I studiet bruges disse forhold som indikatorer for mineralers potentielle tilgængelighed. De måler ikke direkte, hvor meget zink en person optager: De er indikatorer beregnet ud fra produkternes sammensætning, ikke målinger af den enkeltes optagelse. (indikatorer for mineralers potentielle tilgængelighed)

Teoretiske estimater knyttet til den undersøgte sammenhæng

Forskerne estimerede visse produkters ernæringsmæssige bidrag i Pakistan, hvor hvede er en basisfødevare. Beregningen bygger på et gennemsnitligt hvedeforbrug på cirka 280 g om dagen og på teoretiske estimater af zinkoptagelsen udledt af fytatrelaterede molforhold. I netop denne sammenhæng blev sandwichbrød fremstillet af mel med en udmalingsgrad på 100 % estimeret til at kunne dække op til 149 % af kvinders fysiologiske zinkbehov; chapati fremstillet af mel med en udmalingsgrad på 85 % blev estimeret til 95 %. (estimater i pakistansk sammenhæng)

Disse estimater beskriver hverken en direkte måling af den enkeltes optagelse eller et resultat, der kan overføres til andre kostvaner, kostmønstre eller befolkningsgrupper. For at forstå, hvad studiet viser om zink i korn, må man derfor skelne mellem de målte koncentrationer i mel og produkter, indikatorerne for potentiel tilgængelighed og de teoretiske estimater, som forskerne har udarbejdet for den undersøgte kostsammenhæng. (studiet og begrænsningerne ved den sammenhæng, estimaterne gælder for)

Sådan sammenligner du fødevarer, der indeholder zink

Når man sammenligner fødevarer, der indeholder zink, er det vigtigt at skelne mellem tre oplysninger: den målte mængde i fødevaren, fødevarens sammensætning og den forarbejdning, den har gennemgået. De belyser ikke det samme. En måling af indholdet viser, hvor meget zink der er fundet i et bestemt produkt. Den er ikke i sig selv nok til at beskrive, hvor meget zink der potentielt er tilgængeligt. En litteraturgennemgang om zinkkilder i kosten ser netop på næringsstofindholdet i sammenhæng med biotilgængelighed og samspillet med fødevarens øvrige bestanddele frem for at betragte mængden isoleret (gennemgang af næringsstoffers biotilgængelighed fra forskellige fødevarer).

1. Se den målte mængde i sammenhæng

Et tal for indholdet kan kun fortolkes, hvis man tager højde for, hvad der er analyseret: fødevaren, dens form og graden af forarbejdning. Indholdet kan variere mellem produkter fremstillet af den samme råvare, hvis de er tilberedt eller forarbejdet forskelligt. I undersøgelsen af zinkberiget hvede sammenlignede forskerne forskellige udmalingsgrader for mel samt to forarbejdede produkter, formbrød og chapati. Den viser, at de målte værdier i disse produkter afhænger af de undersøgte forhold (undersøgelse af formaling og fermentering af zinkberiget hvede).

Denne observation giver dog ikke et generelt sammenligningsgrundlag for alle fødevarer. Resultaterne vedrører zinkberigede hvedesorter, bestemte udmalingsgrader og konkrete produkter. Tallene kan derfor ikke uden videre overføres til andet mel, andre brødtyper eller kosten som helhed.

2. Tag højde for fødevarens sammensætning

Med fødevarens sammensætning menes her alle de bestanddele, der findes i fødevaren sammen med zink. Gennemgangen sammenligner forskellige fødevarer og beskriver betydningen af samspillet mellem næringsstoffer og fødevarens øvrige bestanddele. Den viser, at biotilgængeligheden kan variere afhængigt af kilden, og understreger samtidig, at hverken vegetabilske eller animalske fødevarer kan beskrives alene ud fra deres mineralindhold (gennemgang af biotilgængelighed og fødevarers sammensætning).

Det er derfor bedst ikke at forveksle »målt mængde zink« med »potentielt tilgængelig mængde«. Begreberne hænger sammen, men er ikke udskiftelige. En koncentrationsmåling fortæller noget om det analyserede produkt. Et skøn over tilgængeligheden afhænger også af fødevarens sammensætning og de anvendte metoder. Et sådant skøn er ikke i sig selv en direkte måling af den enkeltes optagelse.

3. Undersøg forarbejdningen uden at generalisere

Formaling og forarbejdning kan ændre de koncentrationer, der måles i et produkt. I undersøgelsen af zinkberiget hvede var et fald i udmalingsgraden fra 100 % til 70 % ledsaget af lavere målte koncentrationer af zink, jern og fytinsyre. Faldet var mere udtalt for formbrød, og forfatterne knytter det blandt andet til nedbrydningen af fytinsyre under fermenteringen (resultater om formaling og fremstilling af hvedeprodukterne).

De fytatrelaterede molforhold, der blev observeret efter fremstillingen af formbrødet, var lavere. Forfatterne beskriver dem som indikatorer på en potentielt højere tilgængelighed af mineraler, ikke som direkte målinger af den enkelte persons zinkoptagelse. Resultaterne beskriver konkrete produkter og fremstillingsprocesser. De giver ikke grundlag for at konkludere, at al fermentering eller forarbejdning giver samme resultat for alle fødevarer (undersøgelse af indikatorer for potentiel tilgængelighed).

De tilgængelige kilder giver ikke grundlag for en pålidelig rangliste

De kilder, der er brugt her, indeholder hverken en ensartet oversigt over zinkindholdet i forskellige fødevarer eller sammenlignelige portioner, som gør det muligt at rangordne dem. Hvedeundersøgelsen handler om bestemte produkter, mens gennemgangen ser på fødevarers sammensætning og biotilgængelighed på tværs af litteraturen. Ingen af dem giver en generel rangliste over fødevarer efter deres zinkindhold (sammenlignende gennemgang af fødevarer ; undersøgelse af zinkberigede hvedeprodukter).

På grundlag af disse data alene er det derfor ikke muligt at opstille en pålidelig rangliste over de fødevarer, der indeholder mest zink, at angive sammenlignelige portioner eller at udpege én fødevare som det generelt bedste valg. Når du læser næringsoplysninger, bør du i stedet kontrollere, hvilket produkt og hvilken form de gælder for, og skelne mellem det målte indhold og observationerne om fødevarens sammensætning og forarbejdning. På den måde undgår du at overføre resultater fra en bestemt forsøgsramme til alle fødevarer.

Hvad undersøgelserne giver – og ikke giver – grundlag for at konkludere

De tilgængelige undersøgelser giver oplysninger om zinkindhold og om faktorer, der kan påvirke tilgængeligheden, men de giver ikke en universel rangliste over de fødevarer, der indeholder mest zink. Hvor bredt resultaterne kan anvendes, afhænger af de undersøgte fødevarer og fremstillingsprocesser.

Den generelle gennemgang, som blev offentliggjort i 2026, undersøger biotilgængeligheden af flere næringsstoffer, herunder zink, i animalske og vegetabilske fødevarer. Den sammenfatter forskning om indhold, fødevarers sammensætning og visse faktorer, der kan påvirke optagelsen. Den handler således ikke kun om zink og er ikke en direkte måling af, hvor meget den enkelte optager fra en bestemt fødevare. Gennemgangen fra 2026 om næringsstoffers biotilgængelighed

Undersøgelsen af bioberiget hvede ser derimod på et bestemt udvalg af hvede og produkter: mel med forskellige udmalingsgrader, som er forarbejdet til formbrød eller chapati. Den måler blandt andet koncentrationer af zink og fytinsyre samt indikatorer for potentiel tilgængelighed af mineraler. Resultaterne gælder disse råvarer og forarbejdningsmetoder, ikke alle brødtyper eller alle fødevarer, der indeholder zink. Undersøgelsen fra 2026 om formaling og fermentering af bioberiget hvede

Resultaterne skal ses i deres sammenhæng

For ikke at drage mere vidtgående konklusioner af undersøgelserne, end de giver grundlag for, er det nyttigt at skelne mellem:

  • de koncentrationer, der er målt i de undersøgte fødevarer eller produkter;
  • indikatorer for potentiel tilgængelighed, som ikke er direkte mål for den enkeltes optagelse;
  • konklusioner, der er begrænset til de sorter, udmalingsgrader og fremstillingsprocesser, som faktisk er undersøgt.

Forfatterne fortolker disse forhold som indikatorer på en potentielt højere tilgængelighed af mineraler. Observationerne viser ikke, at al fermentering giver samme resultat, eller at zinkoptagelsen øges i alle situationer. Resultaterne fra undersøgelsen af hvedeprodukterne

Den generelle gennemgang giver tilsvarende et grundlag for at sammenligne fødevarers sammensætning, men den gør det ikke muligt at fastslå zinkindholdet i alle fødevarer eller forudsige virkningen af en bestemt tilberedning eller et bestemt måltid. De to publikationer dækker ikke alle fødevarer, alle tilberedningsmetoder eller alle individuelle situationer. Den generelle gennemgang og undersøgelsen af bioberiget hvede

I praksis kan disse kilder hjælpe med at fortolke data om bestemte fødevarer og fremstillingsprocesser. De er ikke tilstrækkelige til at drage konklusioner om sundhedsvirkningerne af zink fra kosten, om nytten af et kosttilskud eller om sygdomme. Disse emner ligger ud over spørgsmålet om fødevarer, der indeholder zink, og de er ikke belyst af de undersøgelser, der er citeret her.

Praktiske pejlemærker, når du læser data om zink i kosten

Et tal for zink i kosten giver kun mening, hvis man ved, hvilken fødevare og hvilket produkt det gælder. Før du sammenligner to værdier, skal du kontrollere den undersøgte form: for eksempel hele korn, mel eller et tilberedt produkt. Sorten, melets udmalingsgrad og forarbejdningstrinnene kan have betydning. En generel gennemgang minder om, at vurderingen af næringsstoffer ikke kun bygger på deres absolutte indhold: Fødevarens sammensætning, tilberedningen og kosten som helhed spiller også ind. Gennemgangen af næringsstoffers biotilgængelighed fra forskellige kilder er dog ikke en oversigt over hver enkelt fødevares zinkindhold.

Kontrollér, hvad der er målt

  • Koncentrationen: Spørg dig selv, om værdien beskriver den målte mængde zink i en bestemt fødevare eller ingrediens. Se også på den enhed og det sammenligningsgrundlag, som kilden angiver.
  • Den potentielle tilgængelighed: Nogle undersøgelser bruger indikatorer knyttet til fødevarens sammensætning til at anslå, hvor tilgængelige mineralerne muligvis er. Den type skøn er ikke en direkte måling af en persons zinkoptagelse.
  • Den målte optagelse: Udled ikke, at en bedre bevarelse af zink eller en mere gunstig indikator betyder, at kroppen faktisk har optaget en bestemt mængde. Den generelle gennemgang understreger betydningen af fødevarens sammensætning og samspillet mellem fødevarer uden at gøre hver måling af sammensætningen til et resultat for den enkeltes optagelse. Læs gennemgangen om fødevarers sammensætning og biotilgængelighed.

Tag højde for mel og fermentering, når det gælder korn

En undersøgelse af 60 linjer af bioberiget hvede sammenlignede mel formalet ved udmalingsgrader på 100 %, 85 % og 70 % og derefter produkter fremstillet som formbrød og chapati. I disse meltyper var et fald i udmalingsgraden fra 100 % til 70 % ledsaget af et fald i zinkkoncentrationen på omkring 70 %, fra 49,14 til 14,69 mg/kg. Resultaterne beskriver de undersøgte prøver og fremstillingsprocesser, ikke alle meltyper eller alle brød. Se undersøgelsen om formaling og fermentering af zinkberiget hvede.

De lavere fytatrelaterede molforhold, der blev observeret for formbrød, tydede på en potentielt højere tilgængelighed af mineraler. De målte ikke zinkoptagelsen direkte. Se resultaterne fra undersøgelsen af hvedeprodukterne.

Når du læser en påstand om zink, er det vigtigste derfor at holde oplysningerne om fødevaren, dens tilberedning, det rapporterede mål og målets begrænsninger samlet. Resultater fra bioberiget hvede eller en bestemt fremstillingsproces er ikke nok til at opstille en universel regel for kornprodukter. Den generelle gennemgang af biotilgængelighed minder også om, at tilberedning og kostmønster skal ses i deres sammenhæng.

Begrænsninger og vigtige pointer

Kilderne belyser især, hvordan fødevarens sammensætning og visse forarbejdningstrin indgår i undersøgelser af zinks biotilgængelighed. De giver ikke i sig selv grundlag for en generel rangordning af de fødevarer, der har det højeste zinkindhold, eller for en talmæssig sammenligning af forskellige fødevarekategorier. Oversigtsartiklen om animalske fødevarer og andre fødevarekilder undersøger biotilgængelighed og samspillet med fødevarens sammensætning, men indeholder ikke en sammenlignende tabel over zinkindholdet i almindelige fødevarer. Oversigtsartiklen om næringsstoffers biotilgængelighed afhængigt af deres kilde

Man må derfor skelne mellem to spørgsmål: Hvor meget zink indeholder en fødevare, og hvad viser data om zinkets potentielle tilgængelighed i en given fødevare? De kilder, der præsenteres her, giver ikke oplysninger nok til at besvare det første spørgsmål med en liste over »10 fødevarer« eller en tabel med værdier for almindelige fødevarer. De gør det heller ikke muligt at udlede, hvor meget zink der ville blive optaget under alle kostmæssige forhold, alene ud fra en fødevares navn. Den sammenlignende oversigtsartikel

Resultater, der gælder de undersøgte produkter

Undersøgelsen af hvede omfatter sorter af biofortificeret hvede, forskellige udmalingsgrader for mel — 100 %, 85 % og 70 % — og to tilberedte produkter, toastbrød og chapati. Resultaterne vedrører netop disse råvarer og forarbejdningsmetoder. De er ikke et generelt mål for zinkindholdet i alle meltyper, alle brød eller alle kornbaserede fødevarer. Undersøgelsen af formaling og fermentering af biofortificeret hvede

Under disse forsøgsbetingelser var en ændring i udmalingsgraden fra 100 % til 70 % ledsaget af et målt fald i koncentrationerne af zink, jern og fytinsyre. De lavere fytatrelaterede molforhold, der blev målt i dette brød, præsenteres som indikatorer for en potentielt højere tilgængelighed af mineraler, ikke som et direkte mål for den enkelte persons optagelse af zink. Resultaterne af undersøgelsen af hvedeprodukter

Vigtige pointer

  • Fødevarens sammensætning og forarbejdning er relevante faktorer i undersøgelser af zinks biotilgængelighed. De tilgængelige data giver dog hverken en generel rangordning af fødevarer eller en generel talmæssig sammenligning af deres zinkindhold. Oversigtsartiklen om fødevarers sammensætning
  • Resultaterne for biofortificeret hvede gælder de sorter, udmalingsgrader og produkter, der blev vurderet i undersøgelsen. De bør ikke overføres til alle kornbaserede fødevarer. Undersøgelsen af biofortificeret hvede
  • De indikatorer for potentiel tilgængelighed, der rapporteres i denne undersøgelse, beskriver ikke direkte den enkelte persons optagelse af zink. Undersøgelsen af forarbejdning af hvede

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke fødevarer indeholder mest zink?

De tilgængelige kilder indeholder hverken en sammenlignende oversigt over fødevarers zinkindhold eller en rangliste. De giver derfor ikke grundlag for en pålidelig liste over de mest zinkrige fødevarer.

Giver hvedestudiet grundlag for at sammenligne alle fødevarer, der indeholder zink?

Nej. Det omhandler biofortificerede hvedelinjer, flere udmalingsgrader og to tilberedte produkter: sandwichbrød og chapati.

Hvad viste studiet om melets udmalingsgrad?

I de undersøgte meltyper var et skift fra en udmalingsgrad på 100 % til 70 % forbundet med et fald i de målte koncentrationer af zink, jern og fytinsyre.

Måler indikatorerne for potentiel tilgængelighed zinkoptagelsen?

Nej. De fytatrelaterede molforhold i studiet er indikatorer beregnet ud fra produkternes sammensætning; de måler ikke direkte en persons zinkoptagelse.

Angiver den generelle oversigtsartikel zinkindholdet i almindelige fødevarer?

Nej. Den undersøger biotilgængelighed og fødevarematricer, men indeholder hverken en sammenlignende oversigt over zinkindhold eller en generel rangliste over fødevarer.

Kilder

  1. Bioavailability of Nutrients from Animal-Derived Foods Versus Other Sources of Foods: A Comprehensive Literature Review. (eksternt link)
  2. Milling and fermentation influence mineral and phytic acid retention in zinc-biofortified wheat. (eksternt link)

Læs videre

Produkter der hører til artiklen

Flere i Supplements